OmVinteren synger der ingen Fugl;men naar Aaret hælder, saa kommer Jul,og ud fra Hjærtets dybeste Gangebryder sig Vej de gladeste Sange;glade Jul, dejlige Jul,Glæden vover sig frem af Skjul,Glæden med Sangen flyver mod Sky,alle vi bliver som Børn paa ny,træder i Ring vor letteste Dans,tænder vort Træ og binder vor Kransom Krybben, hvor Barnet blunder,og ej paa hans Fødsel vi grunder,vandrer paa Betlehems Marker ud,hvor Hyrderne hører nyt fra Gud,vandrer herfra til Østerlandog gæster den gamle Stjærnemand,byder velkommen Guds Engle smaamed dejlige Solskinsklæder paa,synger om Julens velsignede Bud,der glæder gamle og unge;hvad Englene sang i Verden ud,skal vi være med at sjunge,gæster den fattige Jomfru i Løn,der sidder med Himmelens Kongesøn,lover og priser den Herre kær,at han Menneske vorden er,ser til den dejlige Himmel blaamed alle de gyldne Stjærner paa,synger til Gud om Barnekaar,klynger os til vort Fadervor,klynger os til vor Fa’r og Mo’r,dejlig er Himmel, og dejlig er Jord,dejligt paa Tæpperne lyseblaaen Gang i Guds Himmel til Kirke gaaog saa bære Bud i al Evighed,om hvad vi nu kun stykkevis véd.
OmVinteren synger der ingen Fugl;men naar Aaret hælder, saa kommer Jul,og ud fra Hjærtets dybeste Gangebryder sig Vej de gladeste Sange;glade Jul, dejlige Jul,Glæden vover sig frem af Skjul,Glæden med Sangen flyver mod Sky,alle vi bliver som Børn paa ny,træder i Ring vor letteste Dans,tænder vort Træ og binder vor Kransom Krybben, hvor Barnet blunder,og ej paa hans Fødsel vi grunder,vandrer paa Betlehems Marker ud,hvor Hyrderne hører nyt fra Gud,vandrer herfra til Østerlandog gæster den gamle Stjærnemand,byder velkommen Guds Engle smaamed dejlige Solskinsklæder paa,synger om Julens velsignede Bud,der glæder gamle og unge;hvad Englene sang i Verden ud,skal vi være med at sjunge,gæster den fattige Jomfru i Løn,der sidder med Himmelens Kongesøn,lover og priser den Herre kær,at han Menneske vorden er,ser til den dejlige Himmel blaamed alle de gyldne Stjærner paa,synger til Gud om Barnekaar,klynger os til vort Fadervor,klynger os til vor Fa’r og Mo’r,dejlig er Himmel, og dejlig er Jord,dejligt paa Tæpperne lyseblaaen Gang i Guds Himmel til Kirke gaaog saa bære Bud i al Evighed,om hvad vi nu kun stykkevis véd.
OmVinteren synger der ingen Fugl;men naar Aaret hælder, saa kommer Jul,og ud fra Hjærtets dybeste Gangebryder sig Vej de gladeste Sange;glade Jul, dejlige Jul,Glæden vover sig frem af Skjul,Glæden med Sangen flyver mod Sky,alle vi bliver som Børn paa ny,træder i Ring vor letteste Dans,tænder vort Træ og binder vor Kransom Krybben, hvor Barnet blunder,og ej paa hans Fødsel vi grunder,vandrer paa Betlehems Marker ud,hvor Hyrderne hører nyt fra Gud,vandrer herfra til Østerlandog gæster den gamle Stjærnemand,byder velkommen Guds Engle smaamed dejlige Solskinsklæder paa,synger om Julens velsignede Bud,der glæder gamle og unge;hvad Englene sang i Verden ud,skal vi være med at sjunge,gæster den fattige Jomfru i Løn,der sidder med Himmelens Kongesøn,lover og priser den Herre kær,at han Menneske vorden er,ser til den dejlige Himmel blaamed alle de gyldne Stjærner paa,synger til Gud om Barnekaar,klynger os til vort Fadervor,klynger os til vor Fa’r og Mo’r,dejlig er Himmel, og dejlig er Jord,dejligt paa Tæpperne lyseblaaen Gang i Guds Himmel til Kirke gaaog saa bære Bud i al Evighed,om hvad vi nu kun stykkevis véd.
OmVinteren synger der ingen Fugl;
men naar Aaret hælder, saa kommer Jul,
og ud fra Hjærtets dybeste Gange
bryder sig Vej de gladeste Sange;
glade Jul, dejlige Jul,
Glæden vover sig frem af Skjul,
Glæden med Sangen flyver mod Sky,
alle vi bliver som Børn paa ny,
træder i Ring vor letteste Dans,
tænder vort Træ og binder vor Krans
om Krybben, hvor Barnet blunder,
og ej paa hans Fødsel vi grunder,
vandrer paa Betlehems Marker ud,
hvor Hyrderne hører nyt fra Gud,
vandrer herfra til Østerland
og gæster den gamle Stjærnemand,
byder velkommen Guds Engle smaa
med dejlige Solskinsklæder paa,
synger om Julens velsignede Bud,
der glæder gamle og unge;
hvad Englene sang i Verden ud,
skal vi være med at sjunge,
gæster den fattige Jomfru i Løn,
der sidder med Himmelens Kongesøn,
lover og priser den Herre kær,
at han Menneske vorden er,
ser til den dejlige Himmel blaa
med alle de gyldne Stjærner paa,
synger til Gud om Barnekaar,
klynger os til vort Fadervor,
klynger os til vor Fa’r og Mo’r,
dejlig er Himmel, og dejlig er Jord,
dejligt paa Tæpperne lyseblaa
en Gang i Guds Himmel til Kirke gaa
og saa bære Bud i al Evighed,
om hvad vi nu kun stykkevis véd.