Quarantaine.
Quarantainens Eensformighed blev afbrudt paa forskjellig Maade, saa at den blev saa behagelig, som en 23 Dages Quarantaine overhovedet kan blive. Jævnlig bragtes der Admiralen Serenader under hans Kahytsvinduer, i Messen gaves der Festiviteter blandt Officererne indbyrdes, og af Mandskabet blev der opført Maskerader og Costumeballer efter en stor Maalestok. Skandsen var ved slige Leiligheder ryddet og festlig oplyst, et udmærket italiensk Musikcorps, som — for at benytte den gængse Udtryksmaade ombord — Kongen af Neapel havde „foræret“ Admiralen, gjorde ved slige Fester stormende Lykke, og Folkenes Higen efter at optræde costumerede lader sig næppe beskrive. Hele Baadsladninger af Dragter bleve bragte ombord fra Land, og paa det Bal, der afsluttede Rækken af disse Forlystelser, indfandt Admiral Codrington sig „en personne“, kjørende i et Badekar med Negerkusk og Kareth-Lanterner. Officererne havde sammenskudt etPengebeløb, af hvilket Caféer vare fremstaaede, Forfriskninger ombares af coquette og nydelige Cafétières, en rigelig Mængde af behændige Clowns og morsomme Polichineller oplivede Scenen, og med en Tilsætning af Herrer og Damer af alle Aldere og af alle Nationer afgave disse Baller et fornøieligt Skue, der holdt den Deel af Mandskabet, som ikke selv deeltog i Lystigheden, fængslet i Vantene som Tilskuere indtil seent efter Midnat.
Det er den franske Matroses, og man kan sige den franske Nations brillante Side, at der ved slige Leiligheder, hvor Disciplinens Baand tildeels blive løsnede, hverken er Tale om Raahed, Drukkenskab eller Brud paa den Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge den „finere Verden“. Franskmanden, især Sydboen, fødes med en Tact, der afspeiler sig i Væsen og Manerer, saa at han ofte i saa Henseende kommer til at staae nærmere ved de Klasser, der kunne glæde sig ved en omhyggelig Opdragelse, end mangen Anden, der har læst baade Græsk og Latin. Vore nordiske Folkeslag afgive bedre og mere udholdende Matroser, men som Optrædende i Costume- og Maskedragt staae de afgjort tilbage.
Omsider fik Quarantainen Ende. Saasnart den røde Vimpel var bleven halet ned fra Fortoppen, gik Admiralen, iført sin daglige Dragt, iland i sin Gig, og strax efter satte Chefen af fra Skibet i sin hvide, med Forgyldning prydede Chefslup. En talrig Mængde havde samlet sig ved Havnen for at modtage den Mand, der havde ført det franske Flag til Ære og Seier, man stimlede hen til det Sted, hvor det forgyldte Fartøi styrede mod Land, og virkelig tog Chefen, Mr. Morice, sig brillant ud, roetaf Sluproere i Stadsdragt, og selv straalende med Ordensbaand og Decorationer. Enkelte, der kjendte Admiral Rigny, saae imidlertid snart, at han ikke befandt sig i den forgyldte Baad, de gjenkjendte ham i den mere beskedne Gig, roet af sex Mand med en lille Dreng som Quarteermester, og udpegede ham for Mængden. Massen, der var samlet, vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa eller lade sig vise tilrette — fra forskjellige Grupper lød det: „c’est son domestique“, denne Mening fandt Tilslutning hos den store Fleerhed af de Tilstedeværende, og Mr. Morice blev modtagen med Acclamation som Seierherre ved Navarino, skjøndt han først Aaret efter Slaget var ankommen til Middelhavet.