Chapter 10

[59]SeS. 34 Anm. 3.[60]FormodentligAnne Cathrine Charisius, en Datter af den danske Resident i HaagPeder Charisius. Hun blev den 15. Juni 1667 gift medMorten Skinkeltil Søholm.[61]Dette Ord er senere overstreget.[62]Elisabeth Augusta, en yngre Søster til Leonora Christina, f. 1623, blev 1639 gift medHans Lindenovtil Iversnæs, Befalingsmand paa Kallundborg og senere Rigsraad. Manden døde under KjøbenhavnsBelejring1659, og Elisabeth Augusta kom siden i den yderste Fattigdom. Nogle højst ynkelige Breve fra hende tilGriffenfeldtere trykte iWolff's Griffenfelds Levnet S. 131—34.[63]Naar Forf. her og i det Følgende taler om sin »salig Herre«, maa det vel erindres, at Korfits Ulfeldt rigtignok forlængst var død, da hun nedskrev Fortællingen om sit Fangenskab, men at han endnu levede paa den Tid, da de ovenfor skildrede Begivenheder foregik.[64]Ulrik Christian Gyldenløve, en Søn af Christian IV. med Vibeke Kruse og lige bekjendt for sin Tapperhed og sine Udsvævelser, døde under Kjøbenhavns Belejring den 11. December 1658.[65]Jvfr. Indledningen.[66]Angaaende de ved deres Overdrivelser højst latterlige Rygter om Ulfeldts Planer, som løb om blandt Folk, især efter at Højesteretsdommen var bleven offentliggjort, seSkandinav. Litteraturselskabs Skrifter1808 S. 162 ogBecker, Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 2 D. S. 9 Anm. 2.[67]Angaaende en Tvivl, der kort Tid efter rejste sig om den her nævnte TjenerCharles's Troskab mod den Ulfeldt'ske Familie, seWolff's Journal f. Politik 1815, 4, 275—76.[68]Som bekjendt varMagdalena Sibylladen sachsiske Prindsesse, der 1634 blev formælet med den udvalgte Christian V.[69]Denne Bøn er tilligemed Højesteretsdommen, Adelens, Universitetets og Gejstlighedens Erklæringer, samt en Del andre til Sagen henhørende Aktstykker, deriblandt navnlig Indberetningerne til Churfyrsten af Brandenburg og til Kong Frederik III. om Ulfeldts Planer, aftrykt hosPaus2, 221—74. (De 5 førstnævnte Aktstykker ere ogsaa særskilt trykte.) Om en Erklæring fra Borgerstanden meldes ellers Intet.[70]I Randen er senere tilføjet følgende Anmærkning: »Der Kongl. Majet.C4war død, war ingen vdwald Printz, saa att ded stoed Stenderne frit att wæle, huad Konge dennem behagede, huorfor Hertogen aff Holstein, Hertog Friderich sl., tilbød min Herre, att dersom hand wille formaa, att hand kunde bliffue wælt til Konge, da skulle Fyns Land wære hands, oc giøris en dobbeltAliencemed hands oc worre Børn. Men min Herre vdslog ded, wille icke hielpe til att stødeC4. Søn fra Riget. Fürsten haffde wunden adskillige derrisvota, men min H. striide dennem imod.« — Hermed kan jævnføres Korfits Ulfeldts næsten ligelydende Udtalelser under Fangenskabet paa Bornholm,Wolff's Journal for Politik 1816, 1, S. 194.[71]Højesteretsdommen over Korfits Ulfeldt blevafsagtden 24. Juli. Maaske sigte dog de ovenfor anførte Yttringer til Dommens Offentliggjørelse vedTrykken, der næppe har fundet Sted før et Par Dage senere; jvfr.Becker, Samlinger 2 D. S. 8.[72]I Randen er senere tilføjet: »Ded war tilgaaen, lige som ieg tenkte; der ware de aff Raaded, som wægrede sig at vnderskriffue, effter som en Part icke haffde wærret tilstede, derProcessenholtis, en Part ickehaffdeseet, huor paa Dommen sig funderte; maatte dog skriffue med vnder, om de icke wille were forfalden vdi kl. Vnaade.«[73]Senere er tilføjet: »oc spurte, om mig war tilsted at tale paa den Dom. Alle taw stille.«[74]De sidste Punktummer (fra:Hand er nuetc.) ere senere overstregede, og deres Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. 16—17.[75]I Randen er senere tilføjet: »Man skal wiide, att den Dun Dyne war med et gammelt Waar oc nyßen fylt, imens ieg laae paa Reden, saa i en Hast war Synaalen glemt der vdi.«[76]I Randen er senere anmærket: »Ieg hørte selffuer denne derris Samtale.«[77]Jvfr.S. 39.[78]Det er PrindsJohan Georgaf Sachsens Trolovelse medAnna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, her sigtes til. Mere herom i det Følgende.[79]Formodentlig da han var der som Gesandt i Aaret 1647. Ellers er det bekjendt, at Dronning Anna ved denne Lejlighed forærede Leonora Christina et Gulduhr, besat med Diamanter af stor Værdi; seSlange, Christian IV.s Historie S. 1445.[80]Denne Søster,Helvig Margrete Elisabeth R., havde været gift med den bekjendte KrigsheltJosias Rantzov, der døde som Marchal af Frankrig. Allerede medens Manden levede, var hun gaaet over til den katholske Tro, og efter hans Død gik hun i Kloster i Paris, men stiftede senere selv en Nonneorden til Ære for Jomfru Mariæ Bebudelse (Annunciataorden). 1666 forlod hun Paris og drog med sine Nonner til Hildesheim, hvor hun 2 Aar senere fik Tilladelse til at oprette et Annunciata-Kloster, og i dette var hun da selv Abbedisse indtil sin Død 1706. SeHofman,Portraits historiques2. P. p. 41—42;Danske Magazin4 Bd. S. 117;Lauenstein,Historia diplomatica episcopatus HildesiensisT. 1. pag. 294—95.[81]Født 1627 i Lund, 1660 Hofprædikant, 1665 Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet, 1672 Biskop i Aalborg, død 1683.[82]D. e.vidnede, af Præsensvinder= vidner.[83]Jeg vilde foretrække at læse:tatlede, men Skrifttrækkene synes ikke ret vel at tillade det.[84]I Randen staar følgende Anmærkning: »Naar som ieg spiiste, saa haffde Quinden Leilighed att tale med de trende Karlfolck. Kusken hialp att bære Madden op med Taarngiæmmeren, som heede Raßmus.«[85]Margrete Rantzov, Datter af Frederik Rantzov til Asdal, var gift medOve Thotttil Skabersjø og Bersjøholm i Skaane. Ove Thott havde været en virksom Deltager i Malmøboernes Plan til en Rejsning mod Svenskerne 1658—59, den samme Plan, hvis Opdagelse foranledigede Korfits Ulfeldts Arrestation og senere hans Flugt fra Sverig; jvfr.Danske Magazin3 R. 1 Bd. S.275 flg.[86]I Randen er skrevet: »Naar hun talte med nogen, saa kunde ieg icke see ded, thi ded skeede paa Trappen.«[87]I Randen er tilføjet: »Der war oc icke.«[88]Jvfr.S. 33.[89]Efternavnet staarin blanco. Formodentlig var det den samme Tjener, som var med Forf. i England, seS. 33.[90]I Randen er anmærket: »Rimte ded sig icke wel[med?], att min Herre bød twende Potentater Danmarckis Riige til?« — Sammenhængen medLa Roche's Sag er, saa vidt vi kjende den, følgende. I Aaret 1663, medensHannibal Sehestedopholdt sig i Paris som extraordinair Ambassadeur, og paa samme Tid, som han hjemmefra modtog Efterretninger om Ulfeldts Anslag, fremstillede et fransk Fruentimmer, DemoiselleLanglois, sig for ham og fortalte, at hun vidste Besked om en Plan, som var undfanget af en Landsmand af hende ved NavnLa Roche Tudesquin, og som gik ud paa at overgive en Del af det danske Riges Fæstninger i en fremmed Magts Hænder. La Roche, som ikke længe i Forvejen havde været Kommandant i Nakskov, skulde til dette Øjemed have forbundet sig med en Del danske Militairpersoner af høj Rang, og navnlig skulde Kommandanterne paa Kronborg, i Glückstadt og i Nakskov være i Forstaaelse med ham. Demoiselle Langlois havde selv Aaret i Forvejen overbragt Ludvig XIV. La Roches Tilbud, men var paa det Bestemteste bleven afvist, hvorefter La Roche havde erklæret, at han kjendte Andre, som med Glæde vilde modtage hans Forslag. Under den som en Følge af disse Angivelser indledede Undersøgelse gjentog Demoiselle Langlois sit Udsagn, idet hun tillige tilføjede en og anden ny Oplysning, saaledes ogsaa den, at La Roche i 1663 igjen havde været i Paris for at forny sit Tilbud til Ludvig XIV., men uden at have været heldigere end forrige Gang, samt at Hertugen af Holsten-Gottorp og Hollænderne havde lovet ham Guld og grønne Skove, hvis han vilde træde i Forbindelse med dem (jvfr. en ved Hannibal Sehested selv foranstaltet Afskrift af en stor Mængde til denne Sag henhørende Aktstykker i Ny kgl. Smlng. Nr. 651 Fol. samt en derpaa grundet Fremstilling iSkandinav. Litteraturselsk. Skrifter1808 S. 177—93). Anklagen imod La Roche havde imidlertid strax foranlediget, at han og en Landsmand af ham,Jacques Beranger, som antoges at være Medvider i Sammensværgelsen, bleve eftersøgte, og allerede den 6. September bleve de da ogsaa virkelig anholdte i Bryssel, men da man nu forlangte dem udleverede, for at de kunde konfronteres med Vidnerne i Sagen, vægrede den spanske Regering sig i længere Tid herved, saa at Fangerne først det næste Aar kunde sendes til Kjøbenhavn, hvor de saa den 19. Juni (seBecker's Samlinger 2 D. S. 32—33) bleve indsatte i Blaataarn. Hvad der ellers kom frem i Sagen, ser jeg mig ikke i Stand til at sige, da den ovenfor nævnte Samling af Aktstykker ikke rækker længere ned end til i November 1663, og Fremstillingen iSkandinav. Litteraturselsk. Skrifteraldrig blev fuldendt. Men af Leonora Christinas strax nedenfor meddelte Yttring, at Fangerne efter nogle Maaneders Forløb kom paa fri Fod igjen, kan man dog slutte, at Anklagen, forsaavidt den gik ud paa Landsforræderi, var et fuldkommen ugrundet Opspind (derimod synes La Roche at have gjort sig skyldig i Underslæb), hvortil da sikkert de i deres Nyhed saa overraskende Efterretninger om Ulfeldts Anslag havde givet Ideen. — Naar iøvrigt Leonora Christina siger, at de nævnte Personer allerede i September 1663 bleve indsatte i Taarnet, medens Sandheden er, at de i denne Maaned bleve arresterede i Bryssel, da er dette en Unøjagtighed, som man let kan tilgive hende. Men da der paa de nærmest følgende Blade forekommer et Par andre mindre korrekte Angivelser, turde der være Anledning til at bemærke, at der paa det tilsvarende Sted i Haandskriftet er tydelige Tegn til, at Forf. netop paa dette Punkt af Udarbejdelsen af sit Værk har været mindre vel disponeret (man ser saaledes, at hun her kun har skrevet mindre Stykker ad Gangen, og at hun desuagtet har anset det for nødvendigt paa 2forskjelligeSteder at udskære og omarbejde et Blad o. s. v.).[91]Mary Sidney, Grevinde afPembroke, en i sin Tid bekjendt Forfatterinde, havde oversat fra Fransk et Skuespil:Antonius, der udkom første Gang 1592 og derefter 1595 i to forskjellige Udgaver. Rimeligvis er det dog ikke dette Skrift, hvorom der her er Tale, men derimod den langt berømtere Broder,Philip Sidney's Roman:The Countesse of Pembroke's Arcadia, som i Slutningen af det 16. og gjennem hele det 17. Aarhundrede var en overordentlig yndet Læsning. Naar Leonora Christina ikke selv har kjendt denne Bog — hvilket det ikke synes, hun har — maatte hun efter Titelen nødvendig antage Grevinden af Pembroke for Forfatteren, og at Bogen var et Skuespil, har hun da formodentlig paa Lykke og Fromme gjættet sig til.[92]I Randen er tilskrevet: »La Roche haffde ieg aldrig seet før, icke heller handsCompagnon, førend iDovers.«[93]Dette Punktum er senere overstreget, og dets Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. 16og65. Grev Rantzov døde iøvrigt ikke i September, men den 8.November.[94]Festlighederne i Anledning af KurprindsJohan Georgaf Sachsens Trolovelse medAnna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, varede i flere Dage, men selve Trolovelsesceremonien foregik ikke, som Forf. antager, den 9., men den 10. Oktober; jvfr.Becker, Samlinger 2 D. S. 21. Fejltagelsen lader sig iøvrigt saa meget lettere forklare, da Brylluppet, der fejredes 3 Aar efter paa samme Sted, faldt ind paa den 9. Oktober.[95]Her har Forf. regnet fejl. Det var ikke 28, men 27 Aar siden, at hendes Bryllup med Korfits Ulfeldt stod, nemlig den 9. Oktober 1636.[96]I Randen er tilskrevet: »Slosf. fortelte Quinden noget om Statzen, oc Pær sagde hender noget, saa hender syntist, att ieg kunde wide noget effter forrige Tiiders Skik.« — Iøvrigt synes denne Bemærkning ikke ret at rime sig med, hvad ovenfor er fortalt.[97]Den 11. Oktober bleve, foruden Kurprindsen selv, Følgende slagne til Riddere:Ulr. Fr. Gyldenløve,Hans Schack,Peder Reedtz,Joh. Christ. v. Kørbitz,Claus v. Ahlefeldtog StatholderFr. v. Ahlefeldt, seBiørn, Nye Saml. over Ridderne af Elephant- og Dannebrog-Ordenen S. 4 ogBecker, Samlinger 2 D. S. 21 Anm.[98]I Randen er tilføjet: »Dronningen wille, att ded Træ Billede skulle føris op vdi ded vderste Kammers oc stillis saaledis for Døren, att ded kunde falde ind til mig, naar som min inderste Dør bleff opluct; men Kongen wille ded ingenlunde.«[99]Exekutionen paa Ulfeldts Billede foretoges den 13. November, sePaus2, 294 ogJ. BircherodsDagbøger, ved Molbech, S. 93; jvfr.Løvenskjold, Efterretninger om den kongel. Livgarde til Fods S. 24.[100]Margrete Gjedde, en Datter af Rigens AdmiralOve Gjedde(d. 1660).[101]Korfits Ulfeldt døde uden Tvivl den 20.Februar1664, sePaus2, 317—21. Rigtignok hedder det i et Brev fra SønnenChristianU. til Sperling, dateret den 8. Marts (Afskrift i Ny kgl. Samlng. 2141 b,4to), at han er død den 27. Februar (ikke, som det i den danske Oversættelse hosWolff, Journ. for Politik 1816 1, 134—37 siges, den 26.). Men da den ene af de hosPausa. St. aftrykte Beretninger om hans Død er dateret den 23. Februar, medens den anden grunder sig paa Breve fra den 24., maa Sønnens Angivelse selvfølgelig være urigtig. Iøvrigt lader hans Fejltagelse sig ret vel forklare, navnlig naar man lægger Mærke til, at den 20. og den 27. Februar falde paaen og samme Dag i Ugen, nemlig paa en Løverdag. Thi baade Christian Ulfeldt og hans Sødskende havde i den Tid, Dødsfaldet foregik, fjernet sig fra Basel, hvor Faderen opholdt sig, og hvorfra han gik ombord i den Baad, som blev hans Dødsleje, og det kan da let tænkes, at Efterretningen, da Børnene senere kom til Byen, er bleven dem forebragt saaledes, at de have kunnet forvexle f. Ex. den næstforegaaende Løverdag med den Løverdag, som gik forud for denne.[102]Korfits Ulfeldt havde 12 Børn med Leonora Christina. Af disse vare dog kun følgende i Live ved Faderens Død:Anne Cathrine,Christian,Ludvig,Korfits,Ellen Christine,Leonora SophieogLeo. Den Sidste, som var det yngste af alle Børnene (f. 22. Marts 1651, d. 11. April 1716), gik efter at være bleven voxen i østerrigsk Tjeneste og steg hurtigt fra den ene Ærespost til den anden. Han blev efterhaanden General-Feltmarskal, Vicekonge i Katalonien og Gehejmeraad. Han var det eneste af alle Korf. Ulfeldts Børn, som forplantede Navnet, og fra ham er det, at Ejeren af nærværende Haandskrift, GrevJ. Waldstein, nedstammer.[103]I Randen er tilføjet: »Der ieg engang loed begiere aff Slosf. en Sax for att skiære miine Neile aff med, swarte hand oc høyt ded: »Was, was? Die Nägels sollen ihr waxsen als Adlers Klawen, vnd die Hahr als Adlers Federn!« Hwad ieg tenckte, wed ieg wel, om ieg haffde Kløer oc Winger.«[104]I Randen er tilføjet: »Ieg tog miine Neiler aff med Synaalen, som ieg ritzede dennem med saa lenge, indtil de kom aff. Den Neil paa den liden Finger paa min høyre Haand loed ieg woxe for att see, huor lang den kunde bliffwe; men ieg støtte den v-forwarendis aff oc haffwer den endnu.«[105]Sperling, som siden Foraaret 1654 havde taget Ophold i Hamborg, og som lige til det Sidste havde været Korfits Ulfeldt en trofast Ven, blev i April 1664 anholdt af en Oberstlieutenant i dansk Tjeneste,Hagedorn, og ført til Kjøbenhavn, hvor han blev indsat i Blaataarn. Den nærmeste Anledning til hans Anholdelse var, at en i flere Henseender kompromitterende Korrespondance mellem ham og Ulfeldt samt dennes ældste DatterAnne Cathrinevar faldet i Hænderne paa den spanske Regering i Nederlandene, som igjen overlod den tilHannibal Sehested, da denne paa sin Hjemrejse fra Paris drog igjennem Landet. Se herom samt om de Forhør, Sperling underkastedes i Fængslet, det Uddrag af hans Selvbiografi, som er trykt iSuhm's Nye Saml. til den danske Hist. 3, 197—266; jvfr.Paus2, 97—102;Nye danske Magazin3, 30—36 samtWolff, Journ. for Politik 1815, 4, 270—80 og 1816, 1, 121—34, hvor nogle af Korfits Ulfeldts og Datterens Breve til Sperling ere trykte i Oversættelse.[106]Eftersætningen mangler. — I Randen er tilføjet: »Samme Fengsel er vden for, der Doctern sidder. Der hand sidder, er gandske mørkt.«[107]I Randen er tilføjet: »Der Slozf. i de første Dage sang for sig, sagde hand: »Du must auffsingen, du Vogel, wo ist dein samten Rok?« loe i ded samme, alt ded hand kunde. Ieg sluttede aff den Sang, hwem ded kunde wære.«[108]I Randen er tilføjet: »For att bedrøffwe oc forfærde Doctern lucte Slosf. op for ham tiilig om Morgenen, effter Dom war gaaet, oc loed, som Presten skulle komme til hannem.« — Ved Dommen, der afsagdes den 28. Juli, blev Sperling dømt til at miste Ære, Liv og Gods. Dog blev Dødsstraffen ham eftergivet, men paa fri Fod kom han aldrig mere. Han døde i Fængslet den 25. December 1681.[109]I Randen er tilskrevet: »Pær haffde for nogen Tiid siiden kast i et Pappir ind til mig 8 Ducater, sagde, der hand lucte Døren: »Iher Piige!« Oc som Quinden ded wiste, gaff ieg hender en der aff oc Pær en. Om min Piige haffde flyed ham fleere, wed ieg icke, thi hun haffde langt fleere forborgen paa sig.«[110]Jvfr.S. 42 Anm. 1.[111]Landsdommer i Jylland var dengangVillum Lange. Mærkeligt nok er der fra en noget senere Tid (1670) bevaret et Brev fra denne Mand, hvori netop ogsaa en Trolddomssag omtales, og hvori Brevskriveren i det Hele udtaler sig ret fornuftigt om dette Væsen, om han end ikke lægger en saa fuldkommen fordomsfri Opfattelse af det for Dagen som den, der her tillægges ham; seWolff, Griffenfelds Levnet S. 43—44.[112]I Randen er tilføjet: »Saasom miine Linklæder bleff toen i Fadburstuen, hender ded sig engang, att en Piige samme Stez maa haffwe v-forwarende glemt en heel Klønge smaa Traa i en reen Serk, hwor vdoffwer ieg sagde til Quinden: »Seer I wel, hworledis den Raffn haffwer borren mig den Traa!« Hun bleff wree oc skiænte; ieg loe oc gaff hender Skiæmt til Swar.«[113]Jvfr.S. 7 Anm. 1. Om Indretningen af Ulfeldts Gaard paa Graabrødre-Torv seHistor. Tidsskrift3 Bd. S. 472 flg. Nedbrydningen fandt Sted i Juli 1664, seBecker, Samlinger 2 D. S. 33;Militairt Repertorium2 R. 5 Bd. S. 385.[114]I Randen er tilføjet: »Strøe Suckeret war i reent Papir, deraff betiente ieg mig att skriffwe paa, hwad ieg dictede oc willenotere; giorde Blæcket aff Lyße Røg, strøgen aff Sølffskeen oc med Øllpræpareret. Min Pen war giort aff en Hønße Winge; Ridskabet war et Stycke Flint. Den er endnu til Stæde.«— Denne Anmærkning er senere overstreget og erstattet ved en anden. Da den imidlertid i et enkelt Punkt er tydeligere end den sidst skrevne Anmærkning, har jeg ikke betænkt mig paa at aftrykke dem begge. Den senere Anmærkning lyder saaledes: »Ieg skreff adskilligt ud aff Biblen paa ded Papir, Suckeret mig gaffwis vdi. Mit Bleckhorn war aff ded Stycke Tinlaag, Quinden haffde funden, Blæcket aff Lyße-Røg, tagen bag aff en Skee, oc Pennen aff en Hønße Winge, med Glaßstycket giort til Rætte. Ded er endnu i min Giemme.«[115]Ordene:vnder Bunden — Augusteere senere overstregede, og saa omhyggeligt er dette gjort, at det hverken har været mig selv eller Andre, hvem jeg har vist Stedet, muligt at læse det Hele. Det er dog næppe mere end 2 eller højst 3 Ord, der paa denne Maade ere gaaede tabte, men et andet Spørgsmaal er det, om Indskriften overhovedet nogensinde har været fuldstændig gjengivet her, eller om det ikke snarere maa antages, at Forf. under Nedskrivningen har opgivet sin Beslutning om at meddele den og saa igjen udslettet, hvad hun allerede havde givet af den. Hvad der taler herfor, er ikke blot, at de udstregede Ord under alle Omstændigheder synes at være for faa til at kunne have indeholdt en »Supplication«, men ogsaa, at de kun synes at angaa Kongen, medens man efter Fremstillingen i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi (hvor Historien med Bægeret ogsaa fortælles) maa antage, at Indskriften idetmindste fuldt saa meget har været rettet til Dronningen. Det paagjældende Sted i Selvbiografien lyder saaledes (jeg citerer efter Afskriften i Ny kgl. Smlng. Nr. 2146, 4): »Notre femme forme un gobelet sur un gobelet d'un demi pot, y met le nom du Roy & de la Reine, le met sur trois boutons, & au dessous le fond elle écrit à la Reine.«[116]I Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siden, att ded aff Leer war satt i Kongens Kunst-Kammers, oc der hoes et Ribbeen aff en Faare Steeg, ieg brugte til en Kniiff, hwilcket hand oc flyde Kongen oc meente (som hand sagde) der med att bringe mig en Kniiff til Weye.« — IHolger Jacobæus's Museum regium har jeg dog ikke fundet disse Gjenstande nævnte, hverken i Udgaven af 1696 eller i den af 1710.[117]I Virkeligheden ansaa den danske Regering i lang Tid Efterretningen om Korfits Ulfeldts Død for et Kneb, som han havde opfundet for at undgaa Efterstræbelser.[118]Uden Tvivl den tydske Oversættelse afConr. Lycosthenes's Værk:Prodigiorum ac ostentorum chronicon. Oversættelsens Titel lyder — noget afkortet — saaledes:Wunderwerckoder Gottes vnergründtliches vorbilden, das er inn seinen gschöpffen allen ... erscheynen .. lassen. Ausz Herrn Conrad Lycosthenis Latinisch zusammen getragner beschreybung ... durch Joh. Herold ... Verteütscht. Basel. 1557. Fol. Jvfr.Grässe,Trésor de livres raresT. 4. pag. 310;Bibliotheca Daneschioldianapag. 10 Nr. 318. Bogen handler om Vidundere af enhver Art og er ret morsom, ikke mindst paa Grund af de mange højst naive Billeder.[119]I Randen er bemærket: »Den Dag, Slosf. tog ded Leer Tøy med sig, da bleff Quinden høyligen fortørnet paa mig, fordi ieg haffde flyet hannem en liden Krucke med, ieg haffde giort; sagde, ded war hinder til Spott: Kiærlingen med Krucken! ieg skulle haffwe flyt ham Katten med, som ieg haffde oc giort. (Ieg sagde:) »Ded kand endnu skee.««[120]I Randen er tilføjet: »I ded første, attSlosf.Fryct war saa stoer, torde hand icke wære eene i ded vderste Rom. Pær eller Taarngiæmmeren maatte icke begge gaa fra ham. Ieg wiste icke, hwad ded betyde.«[121]I Randen er bemærket: »Noget lenge effter denne Striid fik ieg en Striid med hender om noget Øll, hun haffde went sig til att kaste paa Gulffwet, sagde: ded skulle de vnderiordske haffwe. Ieg haffde for bøden hinder ded, oc hun giorde ded enda, hwor for ieg tog hender om Hoffweded oc kaste ded med mine Hænder tilbage. Hun bleff forskrecket, thi ded er, lige som Hoffweded skulle falle aff. Ieg sagde: »Ded er en Forsmag!««[122]SeS. 79.[123]Han var født i Lybek, blev 1661 Diaconus ved Petri tydske Kirke, 1664 Sognepræst ved samme Kirke; døde 1673; seJonge, Kiøbenhavns Beskrivelse 1 Bd. S. 49. Om hans Optræden iSperlingsSag seSuhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 262—64.[124]I Randen er tilføjet: »Ieg giorde mig Lyße Saxen nyttig for att klippe dermed. Der Balcke kom til mig oc effter Begiæring bragte mig noget Bai til Vnderboxer oc wille wide Maalet, sagde ieg selff att wille sye dem. Hand loe oc sagde: »Hwem skal skiære dem?« Ieg swarte ded selff att kunde med Lyßesaxen. Ded wille hand gierne see, saae ded oc, icke med liden Forundring.«[125]Jvfr.Suhm's Nye Saml. 3 Bd. S. 266.[126]I Randen er tilføjet: »Saa lenge Balcke betiente Slosfs. Stælle, drack hand hwer Maaltiid min Wiin, som ellers Taarngiemmeren, Kudsken oc den FangeChristiangiorde, naar den gamle Slozf. icke gaed; saa ded hialp oc til att støde effter Balcke.«[127]Dette Punktum er senere overstreget.[128]Det vil sige: blev Kammerpige hos hende, som nu (da Forf. nedskriver dette) erGrevinde Friis. Hun var Mogens Friis's anden Kone, og hendes Navn varAnne Marie Offenberg. Mogens Friis blev, som bekjendt, først ophøjet i Grevestanden 1671.[129]I Randen er bemærket: »Ded er oc en ond Trappe at komme op aff til ded Sted, Natkeedelen slaaes vd.«[130]I Randen er bemærket: »Gabelhaffde sagt (som mig siden bleff berættet), att hand wiste, att ieg haffde forfærded mig for den Mand oc meent, att ded war Bødelen. Ieg saae ham icke an derfor, men for en forarmet Rytter; meente, hand skulle giøre den Tienneste, Kudsken giorde.«[131]I Randen staa 2 Anmærkninger, af hvilke den ene lyder saaledes: »Balcke haffwer betient mig 20 Vger, oc bleff hand anklaget for att sige mig, hwad nyt som paßerte. Skulle bewiißis der med, att hand haffde sagt mig, attGabelwar bleffwen Statholder, oc ieg siden saatittulerteforM.Buck.« — Denne Anmærkning er dog senere overstreget, hvilket derimod ikke er Tilfældet med den anden, som dog aabenbart refererer sig til hin. Den anden Anmærkning lyder saaledes: »Balcke kunde en Dag icke holde sig for Latter, thi imens hand stoed oc snackede med mig, saa stoed Quinden oc Mandfolckene oc green oc loe i Trappen; oc sagde hand: »Ded erSladdertaarretder vde! Hwi mager Pær ded icke saa, att ded forbydis? I kand nok faa att wiide, hwad som paßerer, foruden aff mig.«« — Gabel var bleven optagen i Adelstanden og udnævnt til Statholder i Kjøbenhavn den 12. August 1664.[132]Naturligvis dog i Forening medHagedornog under dennes Ledelse; jvfr.S. 111 Anm.Sperlingselv siger noget Lignende (Suhm's Nye Saml. 3, 266) og tilføjer, atJægervar en Holstener og en Fætter tilGabel.[133]I Randen er bemærket: »I mens Balcke betiente mig, da bleff der giort et Slag-Bord til att sætte Begrene oc Brøet paa, saa oc Quindens Maed, som aaed først, naar Dørrene ware lucte. Tilforne war intet vden Natskriinet att sætte Madden paa; ded war Quindens Bord.«[134]D. e.Mogens Arnfeldttil Rugaard i Jylland, en Broder til Korf. Ulfeldts SvogerAxelA. til Basnæs; jvfr.S. 35 Anm. 3.[135]I Randen er tilføjet: »Da war der et stoert dobbelt Windue med Iern Traller, som bleff tilmuret, der ieg skulle sættis her ind; oc fortelte siden Christian, huorledis Piigerne i Fadburstuen haffde flyed hannem mangen Kande Øll op, som hand wand op med et Reeb.«[136]I Randen er bemærket: »Christian haffde da flyet mig nogle Stycker Flint, som erre saa skarppe, att ieg kand skiære fint Lærrit dermed effter en Traa. De Stycker erre endnu i min Giemme; oc giorde ieg adskilligt Arbeed færdig med ded Reedskab.«[137]Jvfr.Suhm's Nye Saml. 3, 246 flg. og ovenforS. 111 Anm.[138]I Randen er bemærket: »Ded er hannem medfød.«[139]GrevChristian Pentz, Amtmand i Rendsborg og Gouverneur i Glückstadt, ægtede den 10. Oktober 1634 Leonora Christinas ældre SøsterSophie Elisabeth. Han døde 1651.[140]I Randen er tilføjet: »De Liinen Dantzere giorde ded, ieg icke haffde seet før. Den eene haffde en Kurre wed hwer Been, i huer Korre saed en Dreng paa 5 Aar, oc en Quinde loed sig falle paa Liinen oc sprang op igien. Men i den anden Quindis Tiid saae ieg en, som hengte sig wed sin Hage oc sprang op igien paa Liinen.«

[59]SeS. 34 Anm. 3.

[60]FormodentligAnne Cathrine Charisius, en Datter af den danske Resident i HaagPeder Charisius. Hun blev den 15. Juni 1667 gift medMorten Skinkeltil Søholm.

[61]Dette Ord er senere overstreget.

[62]Elisabeth Augusta, en yngre Søster til Leonora Christina, f. 1623, blev 1639 gift medHans Lindenovtil Iversnæs, Befalingsmand paa Kallundborg og senere Rigsraad. Manden døde under KjøbenhavnsBelejring1659, og Elisabeth Augusta kom siden i den yderste Fattigdom. Nogle højst ynkelige Breve fra hende tilGriffenfeldtere trykte iWolff's Griffenfelds Levnet S. 131—34.

[63]Naar Forf. her og i det Følgende taler om sin »salig Herre«, maa det vel erindres, at Korfits Ulfeldt rigtignok forlængst var død, da hun nedskrev Fortællingen om sit Fangenskab, men at han endnu levede paa den Tid, da de ovenfor skildrede Begivenheder foregik.

[64]Ulrik Christian Gyldenløve, en Søn af Christian IV. med Vibeke Kruse og lige bekjendt for sin Tapperhed og sine Udsvævelser, døde under Kjøbenhavns Belejring den 11. December 1658.

[65]Jvfr. Indledningen.

[66]Angaaende de ved deres Overdrivelser højst latterlige Rygter om Ulfeldts Planer, som løb om blandt Folk, især efter at Højesteretsdommen var bleven offentliggjort, seSkandinav. Litteraturselskabs Skrifter1808 S. 162 ogBecker, Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 2 D. S. 9 Anm. 2.

[67]Angaaende en Tvivl, der kort Tid efter rejste sig om den her nævnte TjenerCharles's Troskab mod den Ulfeldt'ske Familie, seWolff's Journal f. Politik 1815, 4, 275—76.

[68]Som bekjendt varMagdalena Sibylladen sachsiske Prindsesse, der 1634 blev formælet med den udvalgte Christian V.

[69]Denne Bøn er tilligemed Højesteretsdommen, Adelens, Universitetets og Gejstlighedens Erklæringer, samt en Del andre til Sagen henhørende Aktstykker, deriblandt navnlig Indberetningerne til Churfyrsten af Brandenburg og til Kong Frederik III. om Ulfeldts Planer, aftrykt hosPaus2, 221—74. (De 5 førstnævnte Aktstykker ere ogsaa særskilt trykte.) Om en Erklæring fra Borgerstanden meldes ellers Intet.

[70]I Randen er senere tilføjet følgende Anmærkning: »Der Kongl. Majet.C4war død, war ingen vdwald Printz, saa att ded stoed Stenderne frit att wæle, huad Konge dennem behagede, huorfor Hertogen aff Holstein, Hertog Friderich sl., tilbød min Herre, att dersom hand wille formaa, att hand kunde bliffue wælt til Konge, da skulle Fyns Land wære hands, oc giøris en dobbeltAliencemed hands oc worre Børn. Men min Herre vdslog ded, wille icke hielpe til att stødeC4. Søn fra Riget. Fürsten haffde wunden adskillige derrisvota, men min H. striide dennem imod.« — Hermed kan jævnføres Korfits Ulfeldts næsten ligelydende Udtalelser under Fangenskabet paa Bornholm,Wolff's Journal for Politik 1816, 1, S. 194.

[71]Højesteretsdommen over Korfits Ulfeldt blevafsagtden 24. Juli. Maaske sigte dog de ovenfor anførte Yttringer til Dommens Offentliggjørelse vedTrykken, der næppe har fundet Sted før et Par Dage senere; jvfr.Becker, Samlinger 2 D. S. 8.

[72]I Randen er senere tilføjet: »Ded war tilgaaen, lige som ieg tenkte; der ware de aff Raaded, som wægrede sig at vnderskriffue, effter som en Part icke haffde wærret tilstede, derProcessenholtis, en Part ickehaffdeseet, huor paa Dommen sig funderte; maatte dog skriffue med vnder, om de icke wille were forfalden vdi kl. Vnaade.«

[73]Senere er tilføjet: »oc spurte, om mig war tilsted at tale paa den Dom. Alle taw stille.«

[74]De sidste Punktummer (fra:Hand er nuetc.) ere senere overstregede, og deres Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. 16—17.

[75]I Randen er senere tilføjet: »Man skal wiide, att den Dun Dyne war med et gammelt Waar oc nyßen fylt, imens ieg laae paa Reden, saa i en Hast war Synaalen glemt der vdi.«

[76]I Randen er senere anmærket: »Ieg hørte selffuer denne derris Samtale.«

[77]Jvfr.S. 39.

[78]Det er PrindsJohan Georgaf Sachsens Trolovelse medAnna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, her sigtes til. Mere herom i det Følgende.

[79]Formodentlig da han var der som Gesandt i Aaret 1647. Ellers er det bekjendt, at Dronning Anna ved denne Lejlighed forærede Leonora Christina et Gulduhr, besat med Diamanter af stor Værdi; seSlange, Christian IV.s Historie S. 1445.

[80]Denne Søster,Helvig Margrete Elisabeth R., havde været gift med den bekjendte KrigsheltJosias Rantzov, der døde som Marchal af Frankrig. Allerede medens Manden levede, var hun gaaet over til den katholske Tro, og efter hans Død gik hun i Kloster i Paris, men stiftede senere selv en Nonneorden til Ære for Jomfru Mariæ Bebudelse (Annunciataorden). 1666 forlod hun Paris og drog med sine Nonner til Hildesheim, hvor hun 2 Aar senere fik Tilladelse til at oprette et Annunciata-Kloster, og i dette var hun da selv Abbedisse indtil sin Død 1706. SeHofman,Portraits historiques2. P. p. 41—42;Danske Magazin4 Bd. S. 117;Lauenstein,Historia diplomatica episcopatus HildesiensisT. 1. pag. 294—95.

[81]Født 1627 i Lund, 1660 Hofprædikant, 1665 Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet, 1672 Biskop i Aalborg, død 1683.

[82]D. e.vidnede, af Præsensvinder= vidner.

[83]Jeg vilde foretrække at læse:tatlede, men Skrifttrækkene synes ikke ret vel at tillade det.

[84]I Randen staar følgende Anmærkning: »Naar som ieg spiiste, saa haffde Quinden Leilighed att tale med de trende Karlfolck. Kusken hialp att bære Madden op med Taarngiæmmeren, som heede Raßmus.«

[85]Margrete Rantzov, Datter af Frederik Rantzov til Asdal, var gift medOve Thotttil Skabersjø og Bersjøholm i Skaane. Ove Thott havde været en virksom Deltager i Malmøboernes Plan til en Rejsning mod Svenskerne 1658—59, den samme Plan, hvis Opdagelse foranledigede Korfits Ulfeldts Arrestation og senere hans Flugt fra Sverig; jvfr.Danske Magazin3 R. 1 Bd. S.275 flg.

[86]I Randen er skrevet: »Naar hun talte med nogen, saa kunde ieg icke see ded, thi ded skeede paa Trappen.«

[87]I Randen er tilføjet: »Der war oc icke.«

[88]Jvfr.S. 33.

[89]Efternavnet staarin blanco. Formodentlig var det den samme Tjener, som var med Forf. i England, seS. 33.

[90]I Randen er anmærket: »Rimte ded sig icke wel[med?], att min Herre bød twende Potentater Danmarckis Riige til?« — Sammenhængen medLa Roche's Sag er, saa vidt vi kjende den, følgende. I Aaret 1663, medensHannibal Sehestedopholdt sig i Paris som extraordinair Ambassadeur, og paa samme Tid, som han hjemmefra modtog Efterretninger om Ulfeldts Anslag, fremstillede et fransk Fruentimmer, DemoiselleLanglois, sig for ham og fortalte, at hun vidste Besked om en Plan, som var undfanget af en Landsmand af hende ved NavnLa Roche Tudesquin, og som gik ud paa at overgive en Del af det danske Riges Fæstninger i en fremmed Magts Hænder. La Roche, som ikke længe i Forvejen havde været Kommandant i Nakskov, skulde til dette Øjemed have forbundet sig med en Del danske Militairpersoner af høj Rang, og navnlig skulde Kommandanterne paa Kronborg, i Glückstadt og i Nakskov være i Forstaaelse med ham. Demoiselle Langlois havde selv Aaret i Forvejen overbragt Ludvig XIV. La Roches Tilbud, men var paa det Bestemteste bleven afvist, hvorefter La Roche havde erklæret, at han kjendte Andre, som med Glæde vilde modtage hans Forslag. Under den som en Følge af disse Angivelser indledede Undersøgelse gjentog Demoiselle Langlois sit Udsagn, idet hun tillige tilføjede en og anden ny Oplysning, saaledes ogsaa den, at La Roche i 1663 igjen havde været i Paris for at forny sit Tilbud til Ludvig XIV., men uden at have været heldigere end forrige Gang, samt at Hertugen af Holsten-Gottorp og Hollænderne havde lovet ham Guld og grønne Skove, hvis han vilde træde i Forbindelse med dem (jvfr. en ved Hannibal Sehested selv foranstaltet Afskrift af en stor Mængde til denne Sag henhørende Aktstykker i Ny kgl. Smlng. Nr. 651 Fol. samt en derpaa grundet Fremstilling iSkandinav. Litteraturselsk. Skrifter1808 S. 177—93). Anklagen imod La Roche havde imidlertid strax foranlediget, at han og en Landsmand af ham,Jacques Beranger, som antoges at være Medvider i Sammensværgelsen, bleve eftersøgte, og allerede den 6. September bleve de da ogsaa virkelig anholdte i Bryssel, men da man nu forlangte dem udleverede, for at de kunde konfronteres med Vidnerne i Sagen, vægrede den spanske Regering sig i længere Tid herved, saa at Fangerne først det næste Aar kunde sendes til Kjøbenhavn, hvor de saa den 19. Juni (seBecker's Samlinger 2 D. S. 32—33) bleve indsatte i Blaataarn. Hvad der ellers kom frem i Sagen, ser jeg mig ikke i Stand til at sige, da den ovenfor nævnte Samling af Aktstykker ikke rækker længere ned end til i November 1663, og Fremstillingen iSkandinav. Litteraturselsk. Skrifteraldrig blev fuldendt. Men af Leonora Christinas strax nedenfor meddelte Yttring, at Fangerne efter nogle Maaneders Forløb kom paa fri Fod igjen, kan man dog slutte, at Anklagen, forsaavidt den gik ud paa Landsforræderi, var et fuldkommen ugrundet Opspind (derimod synes La Roche at have gjort sig skyldig i Underslæb), hvortil da sikkert de i deres Nyhed saa overraskende Efterretninger om Ulfeldts Anslag havde givet Ideen. — Naar iøvrigt Leonora Christina siger, at de nævnte Personer allerede i September 1663 bleve indsatte i Taarnet, medens Sandheden er, at de i denne Maaned bleve arresterede i Bryssel, da er dette en Unøjagtighed, som man let kan tilgive hende. Men da der paa de nærmest følgende Blade forekommer et Par andre mindre korrekte Angivelser, turde der være Anledning til at bemærke, at der paa det tilsvarende Sted i Haandskriftet er tydelige Tegn til, at Forf. netop paa dette Punkt af Udarbejdelsen af sit Værk har været mindre vel disponeret (man ser saaledes, at hun her kun har skrevet mindre Stykker ad Gangen, og at hun desuagtet har anset det for nødvendigt paa 2forskjelligeSteder at udskære og omarbejde et Blad o. s. v.).

[91]Mary Sidney, Grevinde afPembroke, en i sin Tid bekjendt Forfatterinde, havde oversat fra Fransk et Skuespil:Antonius, der udkom første Gang 1592 og derefter 1595 i to forskjellige Udgaver. Rimeligvis er det dog ikke dette Skrift, hvorom der her er Tale, men derimod den langt berømtere Broder,Philip Sidney's Roman:The Countesse of Pembroke's Arcadia, som i Slutningen af det 16. og gjennem hele det 17. Aarhundrede var en overordentlig yndet Læsning. Naar Leonora Christina ikke selv har kjendt denne Bog — hvilket det ikke synes, hun har — maatte hun efter Titelen nødvendig antage Grevinden af Pembroke for Forfatteren, og at Bogen var et Skuespil, har hun da formodentlig paa Lykke og Fromme gjættet sig til.

[92]I Randen er tilskrevet: »La Roche haffde ieg aldrig seet før, icke heller handsCompagnon, førend iDovers.«

[93]Dette Punktum er senere overstreget, og dets Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. 16og65. Grev Rantzov døde iøvrigt ikke i September, men den 8.November.

[94]Festlighederne i Anledning af KurprindsJohan Georgaf Sachsens Trolovelse medAnna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, varede i flere Dage, men selve Trolovelsesceremonien foregik ikke, som Forf. antager, den 9., men den 10. Oktober; jvfr.Becker, Samlinger 2 D. S. 21. Fejltagelsen lader sig iøvrigt saa meget lettere forklare, da Brylluppet, der fejredes 3 Aar efter paa samme Sted, faldt ind paa den 9. Oktober.

[95]Her har Forf. regnet fejl. Det var ikke 28, men 27 Aar siden, at hendes Bryllup med Korfits Ulfeldt stod, nemlig den 9. Oktober 1636.

[96]I Randen er tilskrevet: »Slosf. fortelte Quinden noget om Statzen, oc Pær sagde hender noget, saa hender syntist, att ieg kunde wide noget effter forrige Tiiders Skik.« — Iøvrigt synes denne Bemærkning ikke ret at rime sig med, hvad ovenfor er fortalt.

[97]Den 11. Oktober bleve, foruden Kurprindsen selv, Følgende slagne til Riddere:Ulr. Fr. Gyldenløve,Hans Schack,Peder Reedtz,Joh. Christ. v. Kørbitz,Claus v. Ahlefeldtog StatholderFr. v. Ahlefeldt, seBiørn, Nye Saml. over Ridderne af Elephant- og Dannebrog-Ordenen S. 4 ogBecker, Samlinger 2 D. S. 21 Anm.

[98]I Randen er tilføjet: »Dronningen wille, att ded Træ Billede skulle føris op vdi ded vderste Kammers oc stillis saaledis for Døren, att ded kunde falde ind til mig, naar som min inderste Dør bleff opluct; men Kongen wille ded ingenlunde.«

[99]Exekutionen paa Ulfeldts Billede foretoges den 13. November, sePaus2, 294 ogJ. BircherodsDagbøger, ved Molbech, S. 93; jvfr.Løvenskjold, Efterretninger om den kongel. Livgarde til Fods S. 24.

[100]Margrete Gjedde, en Datter af Rigens AdmiralOve Gjedde(d. 1660).

[101]Korfits Ulfeldt døde uden Tvivl den 20.Februar1664, sePaus2, 317—21. Rigtignok hedder det i et Brev fra SønnenChristianU. til Sperling, dateret den 8. Marts (Afskrift i Ny kgl. Samlng. 2141 b,4to), at han er død den 27. Februar (ikke, som det i den danske Oversættelse hosWolff, Journ. for Politik 1816 1, 134—37 siges, den 26.). Men da den ene af de hosPausa. St. aftrykte Beretninger om hans Død er dateret den 23. Februar, medens den anden grunder sig paa Breve fra den 24., maa Sønnens Angivelse selvfølgelig være urigtig. Iøvrigt lader hans Fejltagelse sig ret vel forklare, navnlig naar man lægger Mærke til, at den 20. og den 27. Februar falde paaen og samme Dag i Ugen, nemlig paa en Løverdag. Thi baade Christian Ulfeldt og hans Sødskende havde i den Tid, Dødsfaldet foregik, fjernet sig fra Basel, hvor Faderen opholdt sig, og hvorfra han gik ombord i den Baad, som blev hans Dødsleje, og det kan da let tænkes, at Efterretningen, da Børnene senere kom til Byen, er bleven dem forebragt saaledes, at de have kunnet forvexle f. Ex. den næstforegaaende Løverdag med den Løverdag, som gik forud for denne.

[102]Korfits Ulfeldt havde 12 Børn med Leonora Christina. Af disse vare dog kun følgende i Live ved Faderens Død:Anne Cathrine,Christian,Ludvig,Korfits,Ellen Christine,Leonora SophieogLeo. Den Sidste, som var det yngste af alle Børnene (f. 22. Marts 1651, d. 11. April 1716), gik efter at være bleven voxen i østerrigsk Tjeneste og steg hurtigt fra den ene Ærespost til den anden. Han blev efterhaanden General-Feltmarskal, Vicekonge i Katalonien og Gehejmeraad. Han var det eneste af alle Korf. Ulfeldts Børn, som forplantede Navnet, og fra ham er det, at Ejeren af nærværende Haandskrift, GrevJ. Waldstein, nedstammer.

[103]I Randen er tilføjet: »Der ieg engang loed begiere aff Slosf. en Sax for att skiære miine Neile aff med, swarte hand oc høyt ded: »Was, was? Die Nägels sollen ihr waxsen als Adlers Klawen, vnd die Hahr als Adlers Federn!« Hwad ieg tenckte, wed ieg wel, om ieg haffde Kløer oc Winger.«

[104]I Randen er tilføjet: »Ieg tog miine Neiler aff med Synaalen, som ieg ritzede dennem med saa lenge, indtil de kom aff. Den Neil paa den liden Finger paa min høyre Haand loed ieg woxe for att see, huor lang den kunde bliffwe; men ieg støtte den v-forwarendis aff oc haffwer den endnu.«

[105]Sperling, som siden Foraaret 1654 havde taget Ophold i Hamborg, og som lige til det Sidste havde været Korfits Ulfeldt en trofast Ven, blev i April 1664 anholdt af en Oberstlieutenant i dansk Tjeneste,Hagedorn, og ført til Kjøbenhavn, hvor han blev indsat i Blaataarn. Den nærmeste Anledning til hans Anholdelse var, at en i flere Henseender kompromitterende Korrespondance mellem ham og Ulfeldt samt dennes ældste DatterAnne Cathrinevar faldet i Hænderne paa den spanske Regering i Nederlandene, som igjen overlod den tilHannibal Sehested, da denne paa sin Hjemrejse fra Paris drog igjennem Landet. Se herom samt om de Forhør, Sperling underkastedes i Fængslet, det Uddrag af hans Selvbiografi, som er trykt iSuhm's Nye Saml. til den danske Hist. 3, 197—266; jvfr.Paus2, 97—102;Nye danske Magazin3, 30—36 samtWolff, Journ. for Politik 1815, 4, 270—80 og 1816, 1, 121—34, hvor nogle af Korfits Ulfeldts og Datterens Breve til Sperling ere trykte i Oversættelse.

[106]Eftersætningen mangler. — I Randen er tilføjet: »Samme Fengsel er vden for, der Doctern sidder. Der hand sidder, er gandske mørkt.«

[107]I Randen er tilføjet: »Der Slozf. i de første Dage sang for sig, sagde hand: »Du must auffsingen, du Vogel, wo ist dein samten Rok?« loe i ded samme, alt ded hand kunde. Ieg sluttede aff den Sang, hwem ded kunde wære.«

[108]I Randen er tilføjet: »For att bedrøffwe oc forfærde Doctern lucte Slosf. op for ham tiilig om Morgenen, effter Dom war gaaet, oc loed, som Presten skulle komme til hannem.« — Ved Dommen, der afsagdes den 28. Juli, blev Sperling dømt til at miste Ære, Liv og Gods. Dog blev Dødsstraffen ham eftergivet, men paa fri Fod kom han aldrig mere. Han døde i Fængslet den 25. December 1681.

[109]I Randen er tilskrevet: »Pær haffde for nogen Tiid siiden kast i et Pappir ind til mig 8 Ducater, sagde, der hand lucte Døren: »Iher Piige!« Oc som Quinden ded wiste, gaff ieg hender en der aff oc Pær en. Om min Piige haffde flyed ham fleere, wed ieg icke, thi hun haffde langt fleere forborgen paa sig.«

[110]Jvfr.S. 42 Anm. 1.

[111]Landsdommer i Jylland var dengangVillum Lange. Mærkeligt nok er der fra en noget senere Tid (1670) bevaret et Brev fra denne Mand, hvori netop ogsaa en Trolddomssag omtales, og hvori Brevskriveren i det Hele udtaler sig ret fornuftigt om dette Væsen, om han end ikke lægger en saa fuldkommen fordomsfri Opfattelse af det for Dagen som den, der her tillægges ham; seWolff, Griffenfelds Levnet S. 43—44.

[112]I Randen er tilføjet: »Saasom miine Linklæder bleff toen i Fadburstuen, hender ded sig engang, att en Piige samme Stez maa haffwe v-forwarende glemt en heel Klønge smaa Traa i en reen Serk, hwor vdoffwer ieg sagde til Quinden: »Seer I wel, hworledis den Raffn haffwer borren mig den Traa!« Hun bleff wree oc skiænte; ieg loe oc gaff hender Skiæmt til Swar.«

[113]Jvfr.S. 7 Anm. 1. Om Indretningen af Ulfeldts Gaard paa Graabrødre-Torv seHistor. Tidsskrift3 Bd. S. 472 flg. Nedbrydningen fandt Sted i Juli 1664, seBecker, Samlinger 2 D. S. 33;Militairt Repertorium2 R. 5 Bd. S. 385.

[114]I Randen er tilføjet: »Strøe Suckeret war i reent Papir, deraff betiente ieg mig att skriffwe paa, hwad ieg dictede oc willenotere; giorde Blæcket aff Lyße Røg, strøgen aff Sølffskeen oc med Øllpræpareret. Min Pen war giort aff en Hønße Winge; Ridskabet war et Stycke Flint. Den er endnu til Stæde.«— Denne Anmærkning er senere overstreget og erstattet ved en anden. Da den imidlertid i et enkelt Punkt er tydeligere end den sidst skrevne Anmærkning, har jeg ikke betænkt mig paa at aftrykke dem begge. Den senere Anmærkning lyder saaledes: »Ieg skreff adskilligt ud aff Biblen paa ded Papir, Suckeret mig gaffwis vdi. Mit Bleckhorn war aff ded Stycke Tinlaag, Quinden haffde funden, Blæcket aff Lyße-Røg, tagen bag aff en Skee, oc Pennen aff en Hønße Winge, med Glaßstycket giort til Rætte. Ded er endnu i min Giemme.«

[115]Ordene:vnder Bunden — Augusteere senere overstregede, og saa omhyggeligt er dette gjort, at det hverken har været mig selv eller Andre, hvem jeg har vist Stedet, muligt at læse det Hele. Det er dog næppe mere end 2 eller højst 3 Ord, der paa denne Maade ere gaaede tabte, men et andet Spørgsmaal er det, om Indskriften overhovedet nogensinde har været fuldstændig gjengivet her, eller om det ikke snarere maa antages, at Forf. under Nedskrivningen har opgivet sin Beslutning om at meddele den og saa igjen udslettet, hvad hun allerede havde givet af den. Hvad der taler herfor, er ikke blot, at de udstregede Ord under alle Omstændigheder synes at være for faa til at kunne have indeholdt en »Supplication«, men ogsaa, at de kun synes at angaa Kongen, medens man efter Fremstillingen i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi (hvor Historien med Bægeret ogsaa fortælles) maa antage, at Indskriften idetmindste fuldt saa meget har været rettet til Dronningen. Det paagjældende Sted i Selvbiografien lyder saaledes (jeg citerer efter Afskriften i Ny kgl. Smlng. Nr. 2146, 4): »Notre femme forme un gobelet sur un gobelet d'un demi pot, y met le nom du Roy & de la Reine, le met sur trois boutons, & au dessous le fond elle écrit à la Reine.«

[116]I Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siden, att ded aff Leer war satt i Kongens Kunst-Kammers, oc der hoes et Ribbeen aff en Faare Steeg, ieg brugte til en Kniiff, hwilcket hand oc flyde Kongen oc meente (som hand sagde) der med att bringe mig en Kniiff til Weye.« — IHolger Jacobæus's Museum regium har jeg dog ikke fundet disse Gjenstande nævnte, hverken i Udgaven af 1696 eller i den af 1710.

[117]I Virkeligheden ansaa den danske Regering i lang Tid Efterretningen om Korfits Ulfeldts Død for et Kneb, som han havde opfundet for at undgaa Efterstræbelser.

[118]Uden Tvivl den tydske Oversættelse afConr. Lycosthenes's Værk:Prodigiorum ac ostentorum chronicon. Oversættelsens Titel lyder — noget afkortet — saaledes:Wunderwerckoder Gottes vnergründtliches vorbilden, das er inn seinen gschöpffen allen ... erscheynen .. lassen. Ausz Herrn Conrad Lycosthenis Latinisch zusammen getragner beschreybung ... durch Joh. Herold ... Verteütscht. Basel. 1557. Fol. Jvfr.Grässe,Trésor de livres raresT. 4. pag. 310;Bibliotheca Daneschioldianapag. 10 Nr. 318. Bogen handler om Vidundere af enhver Art og er ret morsom, ikke mindst paa Grund af de mange højst naive Billeder.

[119]I Randen er bemærket: »Den Dag, Slosf. tog ded Leer Tøy med sig, da bleff Quinden høyligen fortørnet paa mig, fordi ieg haffde flyet hannem en liden Krucke med, ieg haffde giort; sagde, ded war hinder til Spott: Kiærlingen med Krucken! ieg skulle haffwe flyt ham Katten med, som ieg haffde oc giort. (Ieg sagde:) »Ded kand endnu skee.««

[120]I Randen er tilføjet: »I ded første, attSlosf.Fryct war saa stoer, torde hand icke wære eene i ded vderste Rom. Pær eller Taarngiæmmeren maatte icke begge gaa fra ham. Ieg wiste icke, hwad ded betyde.«

[121]I Randen er bemærket: »Noget lenge effter denne Striid fik ieg en Striid med hender om noget Øll, hun haffde went sig til att kaste paa Gulffwet, sagde: ded skulle de vnderiordske haffwe. Ieg haffde for bøden hinder ded, oc hun giorde ded enda, hwor for ieg tog hender om Hoffweded oc kaste ded med mine Hænder tilbage. Hun bleff forskrecket, thi ded er, lige som Hoffweded skulle falle aff. Ieg sagde: »Ded er en Forsmag!««

[122]SeS. 79.

[123]Han var født i Lybek, blev 1661 Diaconus ved Petri tydske Kirke, 1664 Sognepræst ved samme Kirke; døde 1673; seJonge, Kiøbenhavns Beskrivelse 1 Bd. S. 49. Om hans Optræden iSperlingsSag seSuhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 262—64.

[124]I Randen er tilføjet: »Ieg giorde mig Lyße Saxen nyttig for att klippe dermed. Der Balcke kom til mig oc effter Begiæring bragte mig noget Bai til Vnderboxer oc wille wide Maalet, sagde ieg selff att wille sye dem. Hand loe oc sagde: »Hwem skal skiære dem?« Ieg swarte ded selff att kunde med Lyßesaxen. Ded wille hand gierne see, saae ded oc, icke med liden Forundring.«

[125]Jvfr.Suhm's Nye Saml. 3 Bd. S. 266.

[126]I Randen er tilføjet: »Saa lenge Balcke betiente Slosfs. Stælle, drack hand hwer Maaltiid min Wiin, som ellers Taarngiemmeren, Kudsken oc den FangeChristiangiorde, naar den gamle Slozf. icke gaed; saa ded hialp oc til att støde effter Balcke.«

[127]Dette Punktum er senere overstreget.

[128]Det vil sige: blev Kammerpige hos hende, som nu (da Forf. nedskriver dette) erGrevinde Friis. Hun var Mogens Friis's anden Kone, og hendes Navn varAnne Marie Offenberg. Mogens Friis blev, som bekjendt, først ophøjet i Grevestanden 1671.

[129]I Randen er bemærket: »Ded er oc en ond Trappe at komme op aff til ded Sted, Natkeedelen slaaes vd.«

[130]I Randen er bemærket: »Gabelhaffde sagt (som mig siden bleff berættet), att hand wiste, att ieg haffde forfærded mig for den Mand oc meent, att ded war Bødelen. Ieg saae ham icke an derfor, men for en forarmet Rytter; meente, hand skulle giøre den Tienneste, Kudsken giorde.«

[131]I Randen staa 2 Anmærkninger, af hvilke den ene lyder saaledes: »Balcke haffwer betient mig 20 Vger, oc bleff hand anklaget for att sige mig, hwad nyt som paßerte. Skulle bewiißis der med, att hand haffde sagt mig, attGabelwar bleffwen Statholder, oc ieg siden saatittulerteforM.Buck.« — Denne Anmærkning er dog senere overstreget, hvilket derimod ikke er Tilfældet med den anden, som dog aabenbart refererer sig til hin. Den anden Anmærkning lyder saaledes: »Balcke kunde en Dag icke holde sig for Latter, thi imens hand stoed oc snackede med mig, saa stoed Quinden oc Mandfolckene oc green oc loe i Trappen; oc sagde hand: »Ded erSladdertaarretder vde! Hwi mager Pær ded icke saa, att ded forbydis? I kand nok faa att wiide, hwad som paßerer, foruden aff mig.«« — Gabel var bleven optagen i Adelstanden og udnævnt til Statholder i Kjøbenhavn den 12. August 1664.

[132]Naturligvis dog i Forening medHagedornog under dennes Ledelse; jvfr.S. 111 Anm.Sperlingselv siger noget Lignende (Suhm's Nye Saml. 3, 266) og tilføjer, atJægervar en Holstener og en Fætter tilGabel.

[133]I Randen er bemærket: »I mens Balcke betiente mig, da bleff der giort et Slag-Bord til att sætte Begrene oc Brøet paa, saa oc Quindens Maed, som aaed først, naar Dørrene ware lucte. Tilforne war intet vden Natskriinet att sætte Madden paa; ded war Quindens Bord.«

[134]D. e.Mogens Arnfeldttil Rugaard i Jylland, en Broder til Korf. Ulfeldts SvogerAxelA. til Basnæs; jvfr.S. 35 Anm. 3.

[135]I Randen er tilføjet: »Da war der et stoert dobbelt Windue med Iern Traller, som bleff tilmuret, der ieg skulle sættis her ind; oc fortelte siden Christian, huorledis Piigerne i Fadburstuen haffde flyed hannem mangen Kande Øll op, som hand wand op med et Reeb.«

[136]I Randen er bemærket: »Christian haffde da flyet mig nogle Stycker Flint, som erre saa skarppe, att ieg kand skiære fint Lærrit dermed effter en Traa. De Stycker erre endnu i min Giemme; oc giorde ieg adskilligt Arbeed færdig med ded Reedskab.«

[137]Jvfr.Suhm's Nye Saml. 3, 246 flg. og ovenforS. 111 Anm.

[138]I Randen er bemærket: »Ded er hannem medfød.«

[139]GrevChristian Pentz, Amtmand i Rendsborg og Gouverneur i Glückstadt, ægtede den 10. Oktober 1634 Leonora Christinas ældre SøsterSophie Elisabeth. Han døde 1651.

[140]I Randen er tilføjet: »De Liinen Dantzere giorde ded, ieg icke haffde seet før. Den eene haffde en Kurre wed hwer Been, i huer Korre saed en Dreng paa 5 Aar, oc en Quinde loed sig falle paa Liinen oc sprang op igien. Men i den anden Quindis Tiid saae ieg en, som hengte sig wed sin Hage oc sprang op igien paa Liinen.«

Back to Index Next