The Project Gutenberg eBook ofUdvalgte DigtningerThis ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.Title: Udvalgte DigtningerAuthor: J. L. HeibergRelease date: January 28, 2011 [eBook #35102]Language: DanishCredits: Produced by Tor Martin Kristiansen and the OnlineDistributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK UDVALGTE DIGTNINGER ***
This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.
Title: Udvalgte DigtningerAuthor: J. L. HeibergRelease date: January 28, 2011 [eBook #35102]Language: DanishCredits: Produced by Tor Martin Kristiansen and the OnlineDistributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
Title: Udvalgte Digtninger
Author: J. L. Heiberg
Author: J. L. Heiberg
Release date: January 28, 2011 [eBook #35102]
Language: Danish
Credits: Produced by Tor Martin Kristiansen and the OnlineDistributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK UDVALGTE DIGTNINGER ***
Afskriverens bemærkningerÅbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. Enordliste med rettelserer placeret sidst i bogen.
Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. Enordliste med rettelserer placeret sidst i bogen.
Forlagets logo
Gyldendalske BoghandelNordisk ForlagKøbenhavn og Kristiania1905
EfterJ. L. Heibergs Samlede Skrifter, Poetiske Skrifter, VIII—X Bd. (1862).
Fr. Bagges Kgl. Hof-BogtrykkeriKøbenhavn
Page
I December 1840 udkom "Nye Digte af Johan Ludvig Heiberg" indeholdende: Gudstjeneste — En Sjæl efter Døden — De Nygifte — Protestantismen i Naturen.
Chor af de Efterlevende.
En værdig Mand er død! I kraftig AlderHan gik fra Børn og Hustru, Kjødets Gang.Vor tunge Taare paa hans Aske falder,Imens vi synger en fiirstemmig Sang.En trofast Ægtemand, en kjærlig Fader,En ærlig Ven, en Borger som kun Faa,Er tabt for os og Landet; han forladerVor Tornesti, for til sin Fred at gaae.Nu har han Himlens Salighed i Eie,Det siger Præsten, og det er bekjendt.Fred med hans Støv! Vi bringe skal tilveieVed Subscription et kostbart Monument.
En værdig Mand er død! I kraftig AlderHan gik fra Børn og Hustru, Kjødets Gang.Vor tunge Taare paa hans Aske falder,Imens vi synger en fiirstemmig Sang.En trofast Ægtemand, en kjærlig Fader,En ærlig Ven, en Borger som kun Faa,Er tabt for os og Landet; han forladerVor Tornesti, for til sin Fred at gaae.Nu har han Himlens Salighed i Eie,Det siger Præsten, og det er bekjendt.Fred med hans Støv! Vi bringe skal tilveieVed Subscription et kostbart Monument.
Sjælen.
Hvad plager dog mig StakkelFor Lirumlarum! Fanden til Spektakel!Hei, Kone, heida, Mille!Siig Børnene, de smukt skal være stille;Og er det Liremanden,Saa bed ham om at spilleI Gaarden hos en Anden,Der ei er syg og daarligSom jeg, og søvnbegjærlig og alvorlig. —Men hillemænd! jeg seer, jeg ikke liggerI min Mahogniseng, men som en TiggerPaa Jorden, paa den bare!Hvorledes kan min Kone Sligt forsvare? —Lad see, om jeg kan reise mig ...... Med MøieDet lykkedes! — Men hvad har jeg for Øie?Af Undren fast forgaaer jeg!Paa Kirkegaarden staaer jeg,Og ved et pragtfuldt Monument ...... Bevares!Paa denne Luxus kunde Meget spares.Hvad staaer derpaa? Lad see! ... "Herunder hviler" ...Men er det muligt? Jeg mit Navn jo læser!Hvad er det for Fadaiser?Mens Øiet op jeg spiler,Jeg til den sikkre Mening har mig stavet,At det er mig, som ligger her begravet! ...Saa maa jeg være død! ... Hvad skal man sige!Den Vei skal jeg og alle mine Lige.Men jeg vil ikke mere,Da Tingen ei kan ændres, raisonnere,Men see at liste mig til Himmerige.Jeg seer det alt derhenne,Jeg feiler ikke, det er let at kjende;Og som jeg seer og mærker,Der staaer en Portner ved dets Udenværker;Til ham jeg kan mig med et Spørgsmaal vende,At ikke jeg forgjæves ind skal rende. —Hei, Faer! vil Han mig sige,Om ikke dette Slot er Himmerige.
Hvad plager dog mig StakkelFor Lirumlarum! Fanden til Spektakel!Hei, Kone, heida, Mille!Siig Børnene, de smukt skal være stille;Og er det Liremanden,Saa bed ham om at spilleI Gaarden hos en Anden,Der ei er syg og daarligSom jeg, og søvnbegjærlig og alvorlig. —Men hillemænd! jeg seer, jeg ikke liggerI min Mahogniseng, men som en TiggerPaa Jorden, paa den bare!Hvorledes kan min Kone Sligt forsvare? —Lad see, om jeg kan reise mig ...... Med MøieDet lykkedes! — Men hvad har jeg for Øie?Af Undren fast forgaaer jeg!Paa Kirkegaarden staaer jeg,Og ved et pragtfuldt Monument ...... Bevares!Paa denne Luxus kunde Meget spares.Hvad staaer derpaa? Lad see! ... "Herunder hviler" ...Men er det muligt? Jeg mit Navn jo læser!Hvad er det for Fadaiser?Mens Øiet op jeg spiler,Jeg til den sikkre Mening har mig stavet,At det er mig, som ligger her begravet! ...Saa maa jeg være død! ... Hvad skal man sige!Den Vei skal jeg og alle mine Lige.Men jeg vil ikke mere,Da Tingen ei kan ændres, raisonnere,Men see at liste mig til Himmerige.Jeg seer det alt derhenne,Jeg feiler ikke, det er let at kjende;Og som jeg seer og mærker,Der staaer en Portner ved dets Udenværker;Til ham jeg kan mig med et Spørgsmaal vende,At ikke jeg forgjæves ind skal rende. —Hei, Faer! vil Han mig sige,Om ikke dette Slot er Himmerige.
Sanct Peder.
Min Ven! tal med Respect; jeg er Sanct Peder.
Min Ven! tal med Respect; jeg er Sanct Peder.
Sjælen.
Ak! ydmygst om Forladelse jeg beder;For første Gang jeg er paa disse Steder;jeg har mig hid begivetSom Fremmed, var her aldrig før i Livet;Og lettelig da hænder,Man Stedets Mandskab ei saa nøie kjender.Men at jeg traf paa jer, den Sag er vigtig,Thi Veien, som jeg tog, var altsaa rigtig:Jeg skal til Himlen. Luk mig ind, Herr Peder,Med Nøglen, som jeg seer, I har hos eder.
Ak! ydmygst om Forladelse jeg beder;For første Gang jeg er paa disse Steder;jeg har mig hid begivetSom Fremmed, var her aldrig før i Livet;Og lettelig da hænder,Man Stedets Mandskab ei saa nøie kjender.Men at jeg traf paa jer, den Sag er vigtig,Thi Veien, som jeg tog, var altsaa rigtig:Jeg skal til Himlen. Luk mig ind, Herr Peder,Med Nøglen, som jeg seer, I har hos eder.
Sanct Peder.
Først lad mig see BevisetFor, at du virkelig skal ind i Paradiset.
Først lad mig see BevisetFor, at du virkelig skal ind i Paradiset.
Sjælen.
Det er jo klart som Dagen:Jeg er jo død.
Det er jo klart som Dagen:Jeg er jo død.
Sanct Peder.
Det seer jeg nok, men SagenEi dermed afgjort er.
Det seer jeg nok, men SagenEi dermed afgjort er.
Sjælen.
Man er forvissetHos os, at Den, som døer, skal leve hisset.
Man er forvissetHos os, at Den, som døer, skal leve hisset.
Sanct Peder.
Vel sandt, men andre StederDer gives, end det Sted, du nu betræder.Hvorledes kan du være da saa sikkerPaa, at det just er her?
Vel sandt, men andre StederDer gives, end det Sted, du nu betræder.Hvorledes kan du være da saa sikkerPaa, at det just er her?
Sjælen.
Naar man sig skikker,Som det sig bør, mod sig og sine Lige,Saa veed jeg, man har Ret til Himmerige.
Naar man sig skikker,Som det sig bør, mod sig og sine Lige,Saa veed jeg, man har Ret til Himmerige.
Sanct Peder.
Har du det gjort?
Har du det gjort?
Sjælen.
Jeg er, saavidt jeg skjønner,Nok værdig til, at Herren mig belønner.Jeg har mig ærlig næret,Jeg aldrig har min Næstes Gods begjæret,Gav Hvermand Sit, erhverved ufortrøden,Har ingen Gjæld mig efterladt ved Døden,Mentvertimod Formue,Saaledes, at min Frue,Naar hun vil leve tarvelig som Enke,— og det jeg tiltroer Konen —Har ingen Trang til Hjelp, og kan PensionenTil de forarmede Finanser skjænke.
Jeg er, saavidt jeg skjønner,Nok værdig til, at Herren mig belønner.Jeg har mig ærlig næret,Jeg aldrig har min Næstes Gods begjæret,Gav Hvermand Sit, erhverved ufortrøden,Har ingen Gjæld mig efterladt ved Døden,Mentvertimod Formue,Saaledes, at min Frue,Naar hun vil leve tarvelig som Enke,— og det jeg tiltroer Konen —Har ingen Trang til Hjelp, og kan PensionenTil de forarmede Finanser skjænke.
Sanct Peder.
Alt saare godt! Dog Mere der behøves.
Alt saare godt! Dog Mere der behøves.
Sjælen.
Hvad da?
Hvad da?
Sanct Peder.
Du først maa prøves.
Du først maa prøves.
Sjælen.
Ak Herregud! Skal jeg nu prøves mere?
Ak Herregud! Skal jeg nu prøves mere?
Sanct Peder.
Vær uden Frygt! Det gaaer kun dig som Flere.
Vær uden Frygt! Det gaaer kun dig som Flere.
Sjælen.
Men er jeg da paa JordenEi noksom prøvet vorden?Hos os man troer: hvergang et Dødsfald hænder,Er Pinens Tid forbi og Prøven ender.
Men er jeg da paa JordenEi noksom prøvet vorden?Hos os man troer: hvergang et Dødsfald hænder,Er Pinens Tid forbi og Prøven ender.
Sanct Peder.
Man heri, som i AndetStor Fordom har, det har jeg ofte sandet.Kun saare Faa kan ligeFra Verdens Vei gaae ind i Himmerige;De Allerfleste, før herind de drage,Et Værk maae overtage,Hvorved de sig i Fromhed kunne styrkeOg vise, hvilken Gud det er, de dyrke.Den Ene faaer det ene,Den Anden andet Hverv, alt som vi mene,Han til at prøves trænger.Altsaa, for ei at spilde Tiden længer,Giv Agt, saa skal du høre,Hvad Arbeid dig nu paalagt er at gjøre.Du skal til Palæstina dig forføie;(Den lange Vei dig koster liden Møie,Thi lettet efter DødenDig Foden blev, gak derfor ufortrøden).Fra Nazareth din Vandring skal begynde,Hvor Englen monne Frelseren forkynde.Derfra du dig til Bethlehem begiver,Hans Fødeby, og følger nu med IverHvert Spor, som, mens han levedBlandt Mennesker, af ham betraadt er blevet,Alt i den samme Orden,Hvori han selv betraadte det paa Jorden,Alt som til Herrens GlorieDet skildres i den hellige Historie;Og paa hvert Sted du nøie,Hvad der sig tildrog, have maa for Øie.Du med din Frelser til Egypten drage,Du vende til Jerusalem tilbage,Til Templet, hvor han offrer Turtelduer,Og hvor du Simeon og Anna skuer.Fra Nazareth, som du paany besøgte,Du snart igjen ledsageTil Templet ham tilbage,Hvor han begynder alt sit Kald at røgte.Til Jordan du ham følge,Og tænke paa hans Daab i Flodens Bølge,Til Ørknen du dig driste,Hvor Djævlen ham forgjæves maatte friste;Og naar saa i Capernaum han fæsterSin Bo, du følger ham og der ham gjæster,Ledsager ham i hele Galilæa,Samaria, Judæa,Paa Markens Veie, som paa Havets Vover,Til Bjerget, hvor han præker, og henoverDen Sø Tiberias til Gergesener,Saa og til Cana, Nain, Bethania,Sichem, Genesareth og Cæsaria,Hvor mig med Himlens Nøgler han forlener.Paa Toget til Jerusalem du følgeLangs Jordans Bred. Du staaer ved Stadens Grændser,Naar Jericho, naar Betfage sig dølger.Træd ind i Templets Hal, som Herren renser,Og gak hver Aften over Kedrons BølgerTil Oliebjerget, hvor du overnatter.Palladset, som af Caiphas beboedes,Du søger, og forfølger Sporet atter,Som leder til Pilatus fra Herodes.Gak saa til Golgatha, betragt bedrøvetDet store Gravsted, som har Gud dig røvet;Men see ham saa tilbagevendt til Livet,Naar du til Emaus dig har begivet.Vend om igjen til Staden, for at høreHans Ord, naar han, tiltrods for lukte Døre,Paany sig aabenbarer;Og lad dig saa til Galilæa føre,For ham at see, naar han til Himlen farer. —Og dermed Nok! Har denne Vei du vandret,Da er dit Sind i Meget vist forandret,Da har du styrket dig i fromme Tanker.Kom saa kun hid! Naar du paa Porten bankerJeg kommer ud og venter,At Intet meer vil hindre,At jeg til Himmerigets Fryd dig henter.
Man heri, som i AndetStor Fordom har, det har jeg ofte sandet.Kun saare Faa kan ligeFra Verdens Vei gaae ind i Himmerige;De Allerfleste, før herind de drage,Et Værk maae overtage,Hvorved de sig i Fromhed kunne styrkeOg vise, hvilken Gud det er, de dyrke.Den Ene faaer det ene,Den Anden andet Hverv, alt som vi mene,Han til at prøves trænger.Altsaa, for ei at spilde Tiden længer,Giv Agt, saa skal du høre,Hvad Arbeid dig nu paalagt er at gjøre.Du skal til Palæstina dig forføie;(Den lange Vei dig koster liden Møie,Thi lettet efter DødenDig Foden blev, gak derfor ufortrøden).Fra Nazareth din Vandring skal begynde,Hvor Englen monne Frelseren forkynde.Derfra du dig til Bethlehem begiver,Hans Fødeby, og følger nu med IverHvert Spor, som, mens han levedBlandt Mennesker, af ham betraadt er blevet,Alt i den samme Orden,Hvori han selv betraadte det paa Jorden,Alt som til Herrens GlorieDet skildres i den hellige Historie;Og paa hvert Sted du nøie,Hvad der sig tildrog, have maa for Øie.Du med din Frelser til Egypten drage,Du vende til Jerusalem tilbage,Til Templet, hvor han offrer Turtelduer,Og hvor du Simeon og Anna skuer.Fra Nazareth, som du paany besøgte,Du snart igjen ledsageTil Templet ham tilbage,Hvor han begynder alt sit Kald at røgte.Til Jordan du ham følge,Og tænke paa hans Daab i Flodens Bølge,Til Ørknen du dig driste,Hvor Djævlen ham forgjæves maatte friste;Og naar saa i Capernaum han fæsterSin Bo, du følger ham og der ham gjæster,Ledsager ham i hele Galilæa,Samaria, Judæa,Paa Markens Veie, som paa Havets Vover,Til Bjerget, hvor han præker, og henoverDen Sø Tiberias til Gergesener,Saa og til Cana, Nain, Bethania,Sichem, Genesareth og Cæsaria,Hvor mig med Himlens Nøgler han forlener.Paa Toget til Jerusalem du følgeLangs Jordans Bred. Du staaer ved Stadens Grændser,Naar Jericho, naar Betfage sig dølger.Træd ind i Templets Hal, som Herren renser,Og gak hver Aften over Kedrons BølgerTil Oliebjerget, hvor du overnatter.Palladset, som af Caiphas beboedes,Du søger, og forfølger Sporet atter,Som leder til Pilatus fra Herodes.Gak saa til Golgatha, betragt bedrøvetDet store Gravsted, som har Gud dig røvet;Men see ham saa tilbagevendt til Livet,Naar du til Emaus dig har begivet.Vend om igjen til Staden, for at høreHans Ord, naar han, tiltrods for lukte Døre,Paany sig aabenbarer;Og lad dig saa til Galilæa føre,For ham at see, naar han til Himlen farer. —Og dermed Nok! Har denne Vei du vandret,Da er dit Sind i Meget vist forandret,Da har du styrket dig i fromme Tanker.Kom saa kun hid! Naar du paa Porten bankerJeg kommer ud og venter,At Intet meer vil hindre,At jeg til Himmerigets Fryd dig henter.
Sjælen.
Ak! kan jeg ikke gjøre det med Mindre?
Ak! kan jeg ikke gjøre det med Mindre?
Sanct Peder.
Umuligt!
Umuligt!
Sjælen.
Jeg er træt i Fod og Tanke,Og glæded mig til Hvile,Men skal nu atter ile,Skal fra det Ene til det Andet vanke.Dog, hvis det ei kan anderledes være,Ifald jeg end skal reise for at lære,— Og selv jeg Reiser ynder,Ved dem sig ofte danner en Begynder —Da send mig idetmindste til en Stjerne,En anden Klode hisset i det Fjerne,aa det jeg maa erfare,Om hist og er af Mennesker en Skare.Hvad heller, hvis jeg skal nødvendig blivePaa samme Klode, hvor jeg var ilive,Saa lad mig (o jeg beder!)Helst reise til America, Herr Peder!Jeg altid længtes efterAt see det Land, som har saa store Kræfter,Det Land, hvor man paa Friheds Jordbund triner,Og Alt udrette kan med Dampmaskiner.Kort før jeg døde, havde jeg isindeTilsidst mig at forbindeMed Stolemager Dessau, for at drageMed ham derhen; dog blev jeg holdt tilbageFra dette Vovestykke,Og sagtens til min Lykke.Men nu — thi Reisen mig bestandig frister —Nu, da jeg ingen Grund har til at frygteFor Skibets Læk og Plyndring af Carlister,Nu var det godt, om Stedet jeg besøgte.O lad derhen mig drage!Jeg mere dannet komme skal tilbage,Saa man mig vist i Himlen op vil tage.
Jeg er træt i Fod og Tanke,Og glæded mig til Hvile,Men skal nu atter ile,Skal fra det Ene til det Andet vanke.Dog, hvis det ei kan anderledes være,Ifald jeg end skal reise for at lære,— Og selv jeg Reiser ynder,Ved dem sig ofte danner en Begynder —Da send mig idetmindste til en Stjerne,En anden Klode hisset i det Fjerne,aa det jeg maa erfare,Om hist og er af Mennesker en Skare.Hvad heller, hvis jeg skal nødvendig blivePaa samme Klode, hvor jeg var ilive,Saa lad mig (o jeg beder!)Helst reise til America, Herr Peder!Jeg altid længtes efterAt see det Land, som har saa store Kræfter,Det Land, hvor man paa Friheds Jordbund triner,Og Alt udrette kan med Dampmaskiner.Kort før jeg døde, havde jeg isindeTilsidst mig at forbindeMed Stolemager Dessau, for at drageMed ham derhen; dog blev jeg holdt tilbageFra dette Vovestykke,Og sagtens til min Lykke.Men nu — thi Reisen mig bestandig frister —Nu, da jeg ingen Grund har til at frygteFor Skibets Læk og Plyndring af Carlister,Nu var det godt, om Stedet jeg besøgte.O lad derhen mig drage!Jeg mere dannet komme skal tilbage,Saa man mig vist i Himlen op vil tage.
Sanct Peder.
Jeg kan dig ikke føie,Du maa dig efter Himlens Villie bøie,Og Alt, hvad jeg befalte, følge nøie.
Jeg kan dig ikke føie,Du maa dig efter Himlens Villie bøie,Og Alt, hvad jeg befalte, følge nøie.
Sjælen.
Men bliv ei vred, Herr Peder,I nævnte mig en mægtig Hoben Steder;Jeg neppe dem beholderI min Erindring, hvilket let forvolder,At Et og Andet glemmes,Som ei saa rigtigt nemmes,At Meget overspringes,Og Intet ordentligt tilendebringes.Hvor let kan det sig hænde,At jeg begynder der, hvor jeg skal ende?
Men bliv ei vred, Herr Peder,I nævnte mig en mægtig Hoben Steder;Jeg neppe dem beholderI min Erindring, hvilket let forvolder,At Et og Andet glemmes,Som ei saa rigtigt nemmes,At Meget overspringes,Og Intet ordentligt tilendebringes.Hvor let kan det sig hænde,At jeg begynder der, hvor jeg skal ende?
Sanct Peder.
Da veed jeg dog, at du den Vei maa kjende,Hvis Gang jeg har beskrevet?
Da veed jeg dog, at du den Vei maa kjende,Hvis Gang jeg har beskrevet?
Sjælen.
Jeg kjender den, men ikke just saa nøie.
Jeg kjender den, men ikke just saa nøie.
Sanct Peder.
Saa du har ei i Tanken gjennemlevetDin Frelsers Liv, hans Vandring havt for ØieI Rummet og i Tiden?
Saa du har ei i Tanken gjennemlevetDin Frelsers Liv, hans Vandring havt for ØieI Rummet og i Tiden?
Sjælen.
Det er saa længe sidenAt jeg blev confirmeret,Og jeg har ei min Lærdom repeteretI moden Manddoms-Alder.Desuden maa jeg sige: tyndt det falderHos os med UnderviisningI Christendom. Man aandelig BespiisningNu faaer i det Reale,Som os alene redderFra alt det meget Øvrige, Fatale.Herr Peder! hør, jeg vædder,Den bedste Confirmand kan ei fuldføreDet Værk, som I forlanger, jeg skal gjøre.
Det er saa længe sidenAt jeg blev confirmeret,Og jeg har ei min Lærdom repeteretI moden Manddoms-Alder.Desuden maa jeg sige: tyndt det falderHos os med UnderviisningI Christendom. Man aandelig BespiisningNu faaer i det Reale,Som os alene redderFra alt det meget Øvrige, Fatale.Herr Peder! hør, jeg vædder,Den bedste Confirmand kan ei fuldføreDet Værk, som I forlanger, jeg skal gjøre.
Sanct Peder.
Saa staaer det daarligt til, det kan jeg høre.
Saa staaer det daarligt til, det kan jeg høre.
Sjælen.
Men er det da saa vigtigt,Om man i Sligt just husker Alt saa rigtigt?Om hvert et Navn man mindes,Og til en chronologisk Orden bindes?Detaillen og det Mindre— Saa synes mig — kan glemmes efterhaanden,Naar blot man kan erindreDet Større, mens man holder sig til Aanden.
Men er det da saa vigtigt,Om man i Sligt just husker Alt saa rigtigt?Om hvert et Navn man mindes,Og til en chronologisk Orden bindes?Detaillen og det Mindre— Saa synes mig — kan glemmes efterhaanden,Naar blot man kan erindreDet Større, mens man holder sig til Aanden.
Sanct Peder.
Vel muligt, lad saa være!Siig da, hvad Aanden er i Christi Lære.
Vel muligt, lad saa være!Siig da, hvad Aanden er i Christi Lære.
Sjælen.
Det kan jeg just saa ligeJer ei, Herr Peder, sige,Thi Aanden lader ei i Ord sig fange.
Det kan jeg just saa ligeJer ei, Herr Peder, sige,Thi Aanden lader ei i Ord sig fange.
Sanct Peder.
Og dog var Ordet Gud.
Og dog var Ordet Gud.
Sjælen.
Ak! tusind GangeJeg om Undskyldning beder;Jeg husked ikke mine Bibelsteder.Men sagtens allegoriskDet Sted forklares maa. Det er notorisk,At Aanden blot kan føles, men ei siges,Thi Aand og Bogstav uophørlig kriges.
Ak! tusind GangeJeg om Undskyldning beder;Jeg husked ikke mine Bibelsteder.Men sagtens allegoriskDet Sted forklares maa. Det er notorisk,At Aanden blot kan føles, men ei siges,Thi Aand og Bogstav uophørlig kriges.
Sanct Peder.
Det skeer hos jer, desværre,Men ei i Paradiset hos vor Herre.Jo meer sig Aanden klarer,Desmindre vistnok den paa Ordet sparer.Hvo ei med Ord kan sigeSin Tanke, kommer ei i Himmerige.
Det skeer hos jer, desværre,Men ei i Paradiset hos vor Herre.Jo meer sig Aanden klarer,Desmindre vistnok den paa Ordet sparer.Hvo ei med Ord kan sigeSin Tanke, kommer ei i Himmerige.
Sjælen.
Det var da sært! Hvem kunde sligt vel gjætte?
Det var da sært! Hvem kunde sligt vel gjætte?
Sanct Peder.
Imidlertid, for Sagen dig at lette:Du veed dog Christi Bud til alle Sjæle?
Imidlertid, for Sagen dig at lette:Du veed dog Christi Bud til alle Sjæle?
Sjælen.
Jeg veed, Herr Peder, man bør ikke stjæle.
Jeg veed, Herr Peder, man bør ikke stjæle.
Sanct Peder.
Et Bud af Loven du paa Læben fører,Men Evangeliet jeg ikke hører.
Et Bud af Loven du paa Læben fører,Men Evangeliet jeg ikke hører.
Sjælen.
Ih nu! jeg veed forresten,Man Pligter har mod Gud, sig selv og Næsten.
Ih nu! jeg veed forresten,Man Pligter har mod Gud, sig selv og Næsten.
Sanct Peder.
Men du tilsidesatteDin Pligt mod Gud; du vil ham ikke fatte.
Men du tilsidesatteDin Pligt mod Gud; du vil ham ikke fatte.
Sjælen.
Han er ufattelig; saadan man lærerEnhver, som Videnskab om ham begjærer.
Han er ufattelig; saadan man lærerEnhver, som Videnskab om ham begjærer.
Sanct Peder.
Hvad vil du da hos os? Siig, hvorfor sparerDu dig da Veien ikkeTil Gud, naar han dog ei sig aabenbarer?
Hvad vil du da hos os? Siig, hvorfor sparerDu dig da Veien ikkeTil Gud, naar han dog ei sig aabenbarer?
Sjælen.
Det er just heri, Sagens Knuder stikke.Paa Jorden kun iblindeVi gaae, men hist, i Himmelen derindeBegynder vor Begriben;Saadan hos os man hjelper sig af Kniben.Maaskee og paa en anden VerdensklodeVi blive mere kloge, mere gode,Og fatte Gud ad Aare.
Det er just heri, Sagens Knuder stikke.Paa Jorden kun iblindeVi gaae, men hist, i Himmelen derindeBegynder vor Begriben;Saadan hos os man hjelper sig af Kniben.Maaskee og paa en anden VerdensklodeVi blive mere kloge, mere gode,Og fatte Gud ad Aare.
Sanct Peder.
Hvorfor ei i America, du Daare? —Har end i JordelivetDu Keiseren, hvad der ham tilkom, givet,Du har dog Gud formenetDin Skat af Det, som han dig har forlenet.Gak bort fra disse Steder!En Sjæl, som du, ei Himmerig betræder.
Hvorfor ei i America, du Daare? —Har end i JordelivetDu Keiseren, hvad der ham tilkom, givet,Du har dog Gud formenetDin Skat af Det, som han dig har forlenet.Gak bort fra disse Steder!En Sjæl, som du, ei Himmerig betræder.
Sjælen.
Og jeg, som troede, jeg bestod med Hæder,Skal gaae reject?
Og jeg, som troede, jeg bestod med Hæder,Skal gaae reject?
Sanct Peder.
Vær rolig!Dit Sind dig fører til en anden Bolig.
Vær rolig!Dit Sind dig fører til en anden Bolig.
Sjælen.
Gud hjelpe mig for den!
Gud hjelpe mig for den!
Sanct Peder.
Du skal ei frygte.Du finder hvad du søgte,Naar denne Vei du følger,Som fører til en Skov ved Strandens Bølger;Der boe de Gode, som før Christi TiderI Verden leved, Hedningskarer fromme;Til dem du vist kan komme,Saa tænker jeg, og faae en Plads omsider.Vel finder du hos dem ei Saligheden,Men dog et jordisk Eden,Hvor kjølig Søluft gjennem Skoven vifter,Hvor Sol og Maane sees bag Skyens Rifter,Hvor Løvets BuegangeGjenlyde høit af skjønne græske Sange,Hvor man til glade FesterForsamler sig, mens for de muntre Gjæster,Som sig med Viinløv krandse,Ved Strængeleg de lette Piger dandse.
Du skal ei frygte.Du finder hvad du søgte,Naar denne Vei du følger,Som fører til en Skov ved Strandens Bølger;Der boe de Gode, som før Christi TiderI Verden leved, Hedningskarer fromme;Til dem du vist kan komme,Saa tænker jeg, og faae en Plads omsider.Vel finder du hos dem ei Saligheden,Men dog et jordisk Eden,Hvor kjølig Søluft gjennem Skoven vifter,Hvor Sol og Maane sees bag Skyens Rifter,Hvor Løvets BuegangeGjenlyde høit af skjønne græske Sange,Hvor man til glade FesterForsamler sig, mens for de muntre Gjæster,Som sig med Viinløv krandse,Ved Strængeleg de lette Piger dandse.
Sjælen.
Fortræffeligt, Herr Peder!For den Anviisning ret jeg takker eder.Jeg har ei vidst, at her var slige Steder;Jeg ellers ikke havde jer besværet,Og ikke til Uleilighed jer været,Thi bedre synes mig — det maa jeg sige —Det Sted, som I beskrev, end Himmerige.
Fortræffeligt, Herr Peder!For den Anviisning ret jeg takker eder.Jeg har ei vidst, at her var slige Steder;Jeg ellers ikke havde jer besværet,Og ikke til Uleilighed jer været,Thi bedre synes mig — det maa jeg sige —Det Sted, som I beskrev, end Himmerige.
Sanct Peder.
Hver taler, som han føler,Forskjellig er jo Smagen.Men skynd dig nu, thi DagenAlt helder, og det hjelper ei, du nøler.
Hver taler, som han føler,Forskjellig er jo Smagen.Men skynd dig nu, thi DagenAlt helder, og det hjelper ei, du nøler.
Sjælen.
Ja, I har Ret; jeg vil migPaa Veien strax begive.Men I, som her kom til mig,Og monne mig mit Paradiis beskrive,See, ædle Mand, see Taaren i mit Øie,Mit rørte Hjertes varme Tak du tage!Farvel; Nu vil jeg mig afsted forføie.
Ja, I har Ret; jeg vil migPaa Veien strax begive.Men I, som her kom til mig,Og monne mig mit Paradiis beskrive,See, ædle Mand, see Taaren i mit Øie,Mit rørte Hjertes varme Tak du tage!Farvel; Nu vil jeg mig afsted forføie.
Sanct Peder.
Farvel, min Ven! Gid Lykken dig ledsage!
Farvel, min Ven! Gid Lykken dig ledsage!
Aristophanes.
Det er lystigt nok at staaeVed Elysium som Vægter,Og besee de mange Slægter,Som ad Landeveien gaae;Mangen christelig FornægterKommer hid og banker paa.Hver af os har her sin Uge,Hvori han maa gjøre Vagt;Touren er til mig; min MagtJeg med Fynd og Klem skal bruge,Skal nok tage mig iagt,Før jeg aabner Lem og Luge.Og idag en Rector altHar jeg havt den Fryd at drille;Alle Philologer villeHid til os, og for GevaltHave Noget at bestilleMed at grave attisk Salt.Men jeg skal dem expedereTil et Sted, hvor de kan staaePaa det Tørre, naar de maaeMine Skyer commentere. —Men der seer jeg En at gaaeHenad Veien og spadsere.Hvis ei Synet mig bedrog,Vistnok herhen styrer Manden.Ja, der er han. Som den AndenEr han sagtens Philolog. —Heida, Landsmand!
Det er lystigt nok at staaeVed Elysium som Vægter,Og besee de mange Slægter,Som ad Landeveien gaae;Mangen christelig FornægterKommer hid og banker paa.Hver af os har her sin Uge,Hvori han maa gjøre Vagt;Touren er til mig; min MagtJeg med Fynd og Klem skal bruge,Skal nok tage mig iagt,Før jeg aabner Lem og Luge.Og idag en Rector altHar jeg havt den Fryd at drille;Alle Philologer villeHid til os, og for GevaltHave Noget at bestilleMed at grave attisk Salt.Men jeg skal dem expedereTil et Sted, hvor de kan staaePaa det Tørre, naar de maaeMine Skyer commentere. —Men der seer jeg En at gaaeHenad Veien og spadsere.Hvis ei Synet mig bedrog,Vistnok herhen styrer Manden.Ja, der er han. Som den AndenEr han sagtens Philolog. —Heida, Landsmand!
Sjælen.
Saa for FandenEders Brøl med Skræk betogMig paa disse tause Steder.
Saa for FandenEders Brøl med Skræk betogMig paa disse tause Steder.
Aristophanes.
Siig, hvad søger du?
Siig, hvad søger du?
Sjælen.
Min Ven!Til en rolig Havn jeg henMig begiver, og hos ederHaaber jeg at finde den.Hid jeg sendes af Sanct Peder;Han har viist mig til et Sted,Hvor de gode Hedningsjæle,Som ei lyve, som ei stjæle,Boe saa godt ved Søens Bred,Og ved glade Fester dvæle,Hvor man kan i salig FredSynge, drikke, sig bekrandse,More sig saa godt man vil,Mens til muntert StrængespilMange vakkre Piger dandse;Kort, er Stedet bare til,Har det, saavidt jeg kan sandse,Megen Lighed med vor Jord,Dog af Plager sagtens færre.
Min Ven!Til en rolig Havn jeg henMig begiver, og hos ederHaaber jeg at finde den.Hid jeg sendes af Sanct Peder;Han har viist mig til et Sted,Hvor de gode Hedningsjæle,Som ei lyve, som ei stjæle,Boe saa godt ved Søens Bred,Og ved glade Fester dvæle,Hvor man kan i salig FredSynge, drikke, sig bekrandse,More sig saa godt man vil,Mens til muntert StrængespilMange vakkre Piger dandse;Kort, er Stedet bare til,Har det, saavidt jeg kan sandse,Megen Lighed med vor Jord,Dog af Plager sagtens færre.
Aristophanes.